Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ærindet og forsvandt. Jeg saae beundrende efter den
trofaste Sjæl.
De sædvanlige Slobroksfyre begyndte at ryge deres
Piber i Gaarden, mens Stuen luftedes ud, og slæbte deres
Tøfler frem og tilbage foran Vinduet, gesticulerende til
den filosofiske Behandling eller til Beklagelserne over, at
de ikke kunde lære deres Kirkehistorie — ogsaa de maatte
elskes i al Evighed, de var jo saa kjære Brødre. Hele
Gaardens Befolkning, ligetil den halte vrantne Portner, vi
kaldte Cerberus, og den pedantiske Regentsprovst, vi
kaldte Trompetersen, alle maatte de nyde godt af den
evige Kjærlighed, skjønt det med de to sidste fandtes
vanskeligt.
Jeg troer ikke, nogen mærkede mit forandrede Sind,
men naar jeg var ene, øvede jeg mig, ligesom lyttende til
Hjærtets Slag, om de ogsaa var ægte, og prøvende,
hvor-langt de sværmeriske Længsler kunde række. Jeg var saa
nøieseende med at undersøge Sandheden i mit Væsen, at
jeg kunde gaae op og ned ad Gulvet og spørge mig selv,
om det var naturlig og ærlig Følelse, naar jeg saaledes
flyttede mine Fødder og saaledes slog ud med Armene.
Jeg havde dengang temmelig hurtige Bevægelser, og jeg
var kommen til at mistænke ogsaa dem for at de kunde
være falske. Jeg veed ikke af hvad Grund, men jeg kan
mindes, at jeg gjorde det. At mine Ord ikke mere skulde
løbe af med mig, mente jeg at være sikker paa, skjønt der
derved var mindre Grund til Tryghed.
Forøvrigt gik Dagene som de pleiede, kun at jeg ikke
havde synderlig Ro i mit Sind til Arbeide. Jeg løb
hellere ud, og vilde gjerne see saa mange som muligt,
var oprømt og meget talende, baade fordi jeg følte mig
saa usigelig lykkelig, og fordi jeg skyldte enhver af de
elskelige Mennesker, jeg traf, at udøse alt mit Hjærtelag
for dem, dog uden at forraade, at mit Hjærtelag var
anderledes end før, hvad heller ikke var vanskeligt, da jeg
pleiede at være oprømt og meget talende. Dog var jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
