- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
213

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale kunde da svirre som Lærkevinger med de raske
Bemærkninger, hun ikke mente stort med. Kom hun en
sjelden Gang i Selskab, som vel kun var hos Familien,
viste hun sig som den fine aandfulde Dame, hun i
Virkeligheden var og som lyste ud af hendes distingverede
Skikkelse. Saaledes saae Amalie hende og beundrede
hende.

Efterat det bevægede og i en underlig Knude af
religiøst, æsthetisk og lidenskabeligt Væv sammenviklede Liv,
som vi havde ført indtil 1841 i hendes Moders Hus, var
endt med Elskeren Lunddahls Forlovelse, Skriftefaderen
Emil Mynsters Død og min Sygdom og fleraarige
Fraværelse, var hendes Moder mer og mer sunket sammen
under sine Sorger og tæredes hen. Hendes ældste Søns
sørgelige Skjebne, de Fortvivlelsens Aander, der siedes om
ham paa hans Sygeleie og tog ham med i Døden,
Sammenstyrtningen af alle de glimrende Forhaabninger, der havde
fulgt hans raske Spor, kunde Moderen ikke bære, og de
pinlige Tanker om Forholdet til den fraskilte Mand, som
skulde, men daarligt kunde, underholde hende og Børnene,
var vel istand til at gjøre Ende paa stærkere Kræfter end
dem, hendes svage Væsen kunde byde over. Ilia var
hendes Støtte og var i Sandhed Manden i Huset, de andre
Døttre vare ikke til stort, og Sønnerne havde nok i at
vare sig selv.

Under disse Forhold kom tilsyne, hvad der boede i
min mærkelige Cousine, og enhver maatte indrømme, at
det var sandt, hvad hun altid gjorde Fordring paa, at være
ene i sit Slags — en ren Undtagelse, som hun selv ikke
vidste Reglen for«, kaldte hun det. Hun besad en Styrke,
som intet i Verden kunde bøie, heller ikke de Sorger,
hendes Liv var saa rigt paa. Medens hun pleiede sin
Moder Dag og Nat, og ved enhver Leilighed førte Kampen
for hende overfor Faderen, havde hun dog nok af
Munterhed til ikke at behøve at vise sig som den nedkuede.
Hun havde sig selv saameget i sin Magt, at hun øie-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free