- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
240

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saa ringede det, og med det Udraab: »Nei, det er

ikke til at udholde at leve alene!«, foer han op og løb
mod Døren, med saa vidt udstrakte Arme, som om han
vilde fange sig en rigtig Hjærtenskjær. Døren gaaer op,
og hvem træder ind? — Onkel Theodor (Suhr) med sin
stive Ryg og imponerende Knirkestøvler, men skinnede
af Galanteri og Behagelighed — »Om han maatte have
den Ære og Glæde at see Hr. Professoren paa Sølyst,
hans Vogn stod til hans Raadighed, den skulde hente
ham, han vilde træffe Professor Heiberg og Frue osv.« —
Overgangen var saa brat, at jeg formelig maatte sunde
mig paa, hvem han mente, om Akademiets høithædrede
Professor virkelig var den samme som min morsomme
Elskovsjæger. Men hvem kan vide, hvad Tegnet betyder?
Skulde Sølyst være Stedet? Tag Jer iagt, for min Ven er
nok istand til at tage, hvem han vil.

Jeg har havt mange Samtaler af dette Slags med ham
baade i hans tidligere Kjærlighedsperiode og senere, men
de er gangne mig af Minde; man kommer jo ikke let til
at optegne sligt. Men det Brev, hvoraf dette er et Stykke,
er skrevet samme Dag. Det kan da nok fortjene at tages
med som et frisk og paalideligt Vidnesbyrd om den geniale
Mands fast utrolige Oprigtighed og elskværdige Naivitet.

Imidlertid brugte han virkelig baade Øine og Hjærte
og Forstanden med, han kunde nok have Ret i, vel ogsaa
Erfaring i, at Hensigter var det, han mest maatte være
bange for. Saa kunde jeg endelig under 19. Februar 1850,
melde min Moder en Begivenhed, som det efter mit Syn
paa Sagen ikke var let at tale alvorligt om:

»Kjæreste bedste Moder! laften faaer du den
glædeligste Nyhed. Vor Ven Malermesteren har fæstet sig en
Hjærtenskjær, som skal være en overmaade elskelig,
forstandig og kunstfærdig Kvinde, og hedder Grete
Weide-mann, af Hjemstavn Vesterbro og af en Familie, som ikke
er ukjendt i det Verdenshjørne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free