Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
var ikke saa meget af fysisk Smerte, hvor
forfærdelig, den endogsaa var, som af den aandelige
Kval han led. „Evig et og det samme, alle disse
endeløse Dage og Nætter. Blot dog snart . . .
Hvad var det han længtes efter? Død. Mørke . . .
Nej, nej. Saa heller alt andet end Døden!"
Da Tjeneren kom tilbage med Teen paa en
Bakke, saa’ Ivan Ilitsch længe paa ham med et
forstyrret Blik. uden at kunne forstaa, hvem han
var eller hvad han vilde, saa denne tilsidst selv blev
rent forvirret. Ved Synet af Tjenerens Forvirring
gjenvandt Ivan Ilitsch paa ny sin Fatning.
— -Ja, det. var Teen. sagde han: — godt: sæt
den kun paa Bordet. Hjælp mig først med at
vaske mig og skifte Linned.
Ivan Ilitsch gav sig god Tid. Efter at have
vasket Hænderne og Ansigtet, børstet sine Tænder
og redt Haaret, saa’ han sig i Spejlet. Han blev
aldeles forfærdet over, hvad han saa’ her. og hvad
der navnlig forfærdede ham, var at se. hvor underlig
glat Haaret lagde sig om den blege Pande.
Da Tjeneren hjalp ham med at skilte Linned,
følte han, at. han vilde blive endnu mere forfærdet-,
hvis han saa’ sit udtærede Legeme, hvorfor han
ogsaa undgik det. Nu var han paaklædt. Iført
sin Slaabrok og med et Scliawl om Benene tog
han Plads i en Lænestol ved Bordet for at drikke
Te. Et Øjeblik følte han sig forfrisket, men aldrig
saa snart havde han begyndt at drikke, før han
paa ny fornam den gamle Afsmag, den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
