Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
tage efter Læren, og da et Par af Paköms Naboer
vare blevne straffede i Følge hans Klager, begyndte
saa vel de som alle de andre at bære Nag til ham
og kunde nu undertiden med Forsæt jage Kvæget
ind paa hans Marker. En Nat havde der endogsaa
været nogen inde i Skoven hos ham og fældet en
halv Snes Lindetræer. Nej, det var dog for galt,
tænkte han. Hvis han blot kunde udfinde, hvem
der havde gjort det, saa skulde den Kæltring nok
faa Løn som forskyldt. Efter at have tænkt længe
frem og tilbage, blev han enig med sig selv om, at
den skyldige ikke kunde være nogen anden end
Semjön og gik hen i dennes Gaard for at se, om
han ikke kunde finde Beviser for sin Mistanke. Han
fandt imidlertid ikke noget, og det eneste han
opnaaede var, at han og Semjön skældte hinanden
Huden fuld. Det bestyrkede kun Paköm endnu mere
i hans Mistanke, saa han indgav en Klage over
Semjön. Parterne kom for Retten; men Semjön
blev frikjendt, da der ingen Beviser forelaa imod
ham. Hvad Paköm ikke havde været vred før, saa
blev han det nu. Det gik saa vidt, at han lagde
sig ud baade med Landsbyens ældste og alle de
Edsvorne. „I holder jo med Tyven,’ sagde han;
„hvis I selv levede som I skulde, vilde I ikke
fri-kjendeTyve." Der var snart ikke en Bonde i
Omegnen, som Paköm jo ikke havde noget udestaaende
med, og man begyndte endogsaa at true ham med
den røde Hane. Skjøndt Paköm nu, hvad Gaarden
angik, havde Plads nok til at røre sig, følte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
