Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
kun sine Øren. Derpaa tog jeg et Tag i Tøj
lerne, men det hjalp heller ikke — den rørte
sig ikke af Stedet. »Ja, lille Frue,« sagde jeg
saa, »nu maa du ud af Vognen !« Jeg var nem
lig bange for, at Hestene skulde løbe løbsk med
hende, nåar Vejen blev fri. Hun steg øjeblikke
lig ud med den mindste, og de to andre kravlede
bagefter og trykkede sig ængstelig op til hende.
De var bange, de smaa Stakler, mest maaske,
fordi der var saa mørkt og uhyggeligt inde i
Skoven, men vel ogsaa, fordi de saa’ mig strides
med disse Djævle.
Jeg tråk Hestene noget tilbage, tog igjen
Øxen i Haanden og gik hen til den Gråa. »Gaa
af Vejen, « sagde jeg, seller jeg slaar dig for
Panden!« Men den flyttede sig ikke af Stedet
og lagde kun det ene Øre tilbage, som om den
vilde sige: »Nej, jeg bliver, hvor jeg er! Se du
at faa mig væk, hvis du kan!« Saa løftede jeg
Øxen og slog den: Kladask! lige for Panden.
Den gav et lille Grynt fra sig, faldt om og
strakte alle fire i Vejret. Jeg slæbte den hen
til Kanten af Vejen og lagde den ved Siden af
dens Herre. »Nu kan I ligge der begge to!«
tænkte jeg og gik saa igjen hen til Vognen.
»Sæt dig ind!« sagde jeg til Fruen, og hun
løftede saa først de to mindste op i Vognen,
men den ældste var hende for tung. »Aa, kom
og hjælp mig!« bad hun. Da jeg gik hen til
Drengen, rakte han begge Armene op imod
mig, men i samme Nu som jeg vilde tåge ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
