Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Hoved for det. — Se her er din Dukke, min
lille Ven,« tilføjede han, idet han viklede den
savnede Gjenstand ud af et Tørklæde, som han
holdt i Haanden.
Min Fader slåp min Skulder og saa’ for
bavset paa Tiburtius.
»Hvad skal det sige?« spurgte han endelig.
«Lad Drengen gaa,« gjentog Tiburtius og
lagde sin store Haand paa mit sænkede Hoved.
«De kommer dog ingen Vegne med ham ved
Trusler, og jeg skal for den Sags Skyld gjærne
fortælle Dem det hele. Men maaske vi maa
gaa ind i det andet Værelse, Hr. Dommer?«
Min Fader, hvis Ansigt under alt dette
havde faaet et mere og mere forbavset Udtryk,
gik saa med ham ind i Dagligstuen, og jeg blev
staaende fuldstændig overvældet af de Følelser,
der fyldte mit Hjærte til Overmaal. I dette
kæmpede Kjærlighed og Vrede saa stærkt med
hinanden, at jeg hverken vidste ud eller ind,
men under al den Kamp og Strid, der fore
gik i mit Indre, hørte jeg dog hele Tiden to
Stemmer, der lød utydeligt ind til mig gjennem
den lukkede Dør.
Jeg stod endnu übevægelig paa den samme
Plet, da min Fader og Tiburtius atter viste
s^_ Je__. følte en Haand paa mit Hoved og
skjælvede. Det var min Faders Haand, men
denne Gang strøg den blidt og kjærtegnende
hen over mit Håar.
Tiburtius tog mig og satte mig paa sit Knæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
