- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
80

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Bergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Saa klarer han da lykkelig fjeldet. Han overstaar en af de
mest svimlende færder over høifjeldene siden den raadsnare
kong Sverres dage. Havde han ikke været en idrætsmand af første
rang, og fremfor alt havde lian ikke havt modets genialitet og sikre
instinkt, saa var han bleven liggende der oppe under skavlerne og var
aldrig kommet til nogen anden »indlandsis«.

Men om denne tur skriver Nansen til sin far og knurrer over,
at folk kalder den uforsvarlig. Enten maa han være dum eller
ogsaa folk skrækkelig kloge; det, han har gjort, skal det da være saa
skrækkelig en forbrydelse mod den saakaldte forsigtigheds lov og
forskrifter? Hvis han kunde begribe, hvorfor han skulde være saa
meget mere kjed af sit liv end andre, saa skulde han give sig.*)

Nei, han var visselig ikke kjed af sit liv; han ansaa det
tvert-om for at være af stort værd. Jo længere frem han kommer i
sine studier, jo flere iagttagelser han gjør, des mere vokser hans
selvtillid.

Den 29de mars 1885 skriver han til sin far et af de sidste breve,
et brev, som gjennemvarmes af sønlig følelse, men ogsaa svulmer af
egen kraft. Man ser, at han har tænkt paa at forlade museet, og
at han ingen bekymring har for det økonomiske. Han har nemlig
forskjellige indtægter i baghaanden. »Skal det knibe, kan jeg med
den største tålmodighed finde mig i de tarveligste kår, især hvis
det gjælder mit studium, der er min lyst, og for hvilket jeg kan ofre
alt andet af livets såkaldte fornødenheder.« Lever ikke præparanten
paa museet for 1000 kroner om aaret med kone og børn, hvoraf
flere nu er voksne? Er han ikke sund og sterk, og ser han ikke ud
til at leve virkelig godt, og har han ikke staaet paa den løn i
femten aar? »At trænge lidet er en bedre kapital end at tjene meget.
Trangen til det sidste gjør afhængige, bundne mennesker,
mens evnen til det første skaber frie. Den mand, der trænger

* Brev til faren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free