Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - madapolam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
madapolam 194 main
1. (i tiltale) fru(e); (i omtale) fruen; pl. mine
damer; damene; —? hvad behager? F une
en frue, (fornem) dame; des madame(s) fruer.
2. M- Deres (hennes) majestet, kgl. høihet,
nåde; (i drama) edle frue, fyrstinne; før (i
Frankrike) (kgl.) prinsesse, (ogs.) arveprinsesse;
Mesdames de France de kgl. prinsesser. 3.
abbedisse; (kloster)frøken; søster (nonne).
mada|polam [-polam] m. ostindisk bomullstøi.
madécasse [madekas] a. & s. (pers.) fra Mada
gaskar.
madé|faction [-faksjo] f. tukting, -fier [-fje] v.
fukte.
madeleine [madiæ(-)n] f. 1. botferdig synder
inne. 2. madeleinekake; forskj. slags sommer
frukter.
mademoiselle [madmwazæl], pl. mesdemoisel
les [medmwazæl] f. 1. frøken; pl. frøknene;
mine (de unge) damer. 2. før (i Frankrike)
M- eldste (ugifte) prinsesse.
madére [madæ-r] m. madeira(vin).
madone [madon] f. madonna(billede).
madr|ague [-a(-)g] f- tunfiskvad.
madras [madrA(-s)] m. (halv)silketøi; -tørklæ.
madré [mAdre] a. 1. året, flammet, spraglet.
2. (ogs. s.) slu, listig (pers.).
madrépor|e [madrepo-r] m. stjernekorall.
madrier [niAdri(j)e] m. tykk (eke)planke.
madrigal, pl. -aux, m. 1. madrigal (sirlig
dikt). 2. pl. galanterier, smiger.
madril|éne [-æ-n] s. pers. fra Madrid.
maffl|é [mafl-], -u, a. & s. tykkinnet (pers.).
magasjin [magaz-] m. 1. lager, magasin, vare
pakkhus, oplagssted; marchand en grosserer.
2. (større) butikk, magasin; courir les -s renne i
b. 3. oplag, lager, forråd. 4. magasin (i gevær).
-inage m. lagring, magasinering, -inier [-inje] m.
1. pakkhusforvalter, lagerchef. 2. grosserer. 3.
lagerbok.
mag|e [ma-3] m. mager; (bibl.) les trois -s
de vise fra Østerland. -icien [-isjæ], -ienne s.
trollmann, -kvinne, heks. -ie f. trolldom, trylleri
(ogs. fg.); blanche, naturelle naturlig trylleri;
noire svartekunst, hekseri, -ique a. magisk,
trolldoms-, trylle- (ogs. fg.); lanterne laterna
magica. -isme m. magernes lære.
magister [magistæ-r] m. (før) lærer (på landet),
skolemester. magistr|al [ma3istr-], pl. -aux, a. 1.
mesterlig, mester-. 2. bydende, myndig; be
lærende, overlegen. 3. (om medicin) ordinert.
-at m. 1. øvrighetsperson; se municipal (I).
2. dommer; les -s øvrigheten. -ature [-aty-r] f.
1. øvrighetsbestilling. 2. dommerembede, -ver
dighet; la (ogs.) dommerstand, dommerne;
assise dommerstand, assessorer; debout
advokatstand, advokater.
magnanerie [maNanri] f. silkeormavl; hus
hvor silkeormene opdrettes.
magnanim|e [maNanim] a. høisinnet, edel.
-ité f. høisinn(ethet).
magnés|ie [maNez-] f. (J° magnesia, -lum
[-jom] m. O" magnesium. magnét|ique [maNet-]
a. magnetisk, -iser v. magnetisere, -iseur, -euse
s. magnetisør. -isme m. magnetisme.
magnificat [magnifikat] m. jomfru Marias lov
sang. magnif|icence [maNif|isÅ-s] f. 1. (ogs. pl.)
prakt, herlighet. 2. praktlyst. 3. gavmildhet,
rundhåndethet; pl. rike gåver, -ique a. 1. prakt
full, prektig, herlig. 2. praktelskende. 3. gavmild,
rundhåndet.
magnoljia [magnol|ja], -ier, m. #> magnolia.
magot [mago] m. I. sparepenger, (skjult)
skatt. 11. 1. magot (ape). 2. (komisk) porselens
figur.
mahométjan [ma(h)omet-] a. & s. muhame
dansk; muhamedaner(inne). -isme m. muha
medanisme.
mai [mæ] m. 1. mai. 2. maistang.
maie [mæ] f. bakstetrau, slaktetrau.
maigr|e [mæ-gr] I. a. 1. (om pers., dyr) mager,
(om ting) tynn, spinkel; (om skib) skarpbygget;
comme un chat de gouttiére, comme un
hareng saur tynn som en sild, skinnmager.
2. (om mat) mager; potage, soupe tynn suppe;
jour fastedag. 3. mager (mots. fruktbar,
frodig): sol, végétation —. 4. (fg.) mager, util
strekkelig, knepen; fattig, kummerlig; intet
sigende, spinkel, flau, tørr; faire chére være p.
smal kost; faire chére, visage, réception å q.
gi en en tarvelig, kjølig mottagelse. 11. av.
spinkelt, tørt: dessiner —. 111. s. 1. mager pers.
2. (m.) det magre (av kjøttet); fastekost; faire,
manger faste, spise fastekost. -elet [-olæ] a.
temmelig mager, -eur f. magerhet; spinkelhet
(ogs. fg.). -iot = -elet. -ir v. 1. bli mager; faire
gjøre mager. 2. gjøre mager (slankere, tynnere),
avmagre.
mail [ma-j] m. 1. stenbryterhammer, slegge.
2. klubbe, kølle (t. mailspilll). 3. mailspill (kule
spill). 4. promenade.
maill|e [niA(-)j] f. I. 1- maske (i garn, strikke
tøi). 2. (brynje)ring; (kjede)ledd. 3. mellemrum,
åpning (i gitter). 4. flekk (p. fjærklædning, i
øiet). 11. døit; avoir å partir avec q. h. en
høne å plukke m. en. -é a. 1. (maske)knyttet.
2. brynjeklædd, brynje-; ring-. 3. gitter-.
maillechort [majfo-r] m. nysølv.
mailler1 [niAje] v. 1. knyte masker. 2. (se)
bli flekket, spettet.
maill|er2 [maj-] v. banke (m. treklubbe). -et m.
treklubbe, -hammer. -oche [-o/] f. (stor) tre
klubbe.
maillon [majo] m. 1. (liten) maske i kjetting,
kjede. 2. ring, ledd (i kjede).
maillot [majo] m. I. (barne)svøp, rev; (enfant
au) revebarn. 11. trikot; de bain badedrakt.
main [mæ] f. 1. hand (ogs. fg. = handlag,
arbeid; kunst; hjelp; makt, herredømme, rådig
het); de la bride, de la lance (rytters) venstre,
høire h.; grand comme la nevestor; il n’y a
que la entre det er meget liten forskjell p.;
-(-)forte hjelp (m. vebnet mannskap); avoir
de la —, la bonne h. godt handlag, ferdighet;
avoir la bonne (ogs.) være heldig; avoir
la (i kort) h. utspillet; (i dans) føre op; don
ner la å q. rekke en hånden, gi en en hands
rekning), leie en ved h.; (ogs.) gi en sin h.,
ekte en; donner, préter la (les -s) å hjelpe,
understøtte, gi hjelp t.; faire sa meie sin kake;
faire basse (sur les gens, sur qc.) hugge ned
for fote; plyndre (n.); se lever (I. 1), mettre (1);
sans mettre ut. spor av besvær (el. utgift);
låcher, rendre la slappe tøilen; tenir la
stramme tøilen; tenir la haute au cheval
gi hesten korte tøiler; tenir la (haute) å q.
holde en i stramme tøiler; tenir la å qc.
arbeide p., ta sig av n.; avoir la haute h.
overledelsen, myndighet, rådighet; være tone
angivende; haut Ia m. største letthet, m.
glans. 2. (styrt av pp.) åla —i, med h.; hand
laget; (acheter) å la (fg.) t. sin rådighet, i
sin makt; étre bien å la falle godt i h.; se
plat (I. 1); å belles -s, å pleine(s) -(s) rikelig;
étoffe å pleine tykt, bløtt tøi; å toutes -s
skikket t. alt; (homme) å deux -s som har (kan
greie) 2 bestillinger; morceau å 4 -s firhendig
(musikk)stykke; prendre son cæur (courage) å
deux -s ta mot t. sig; tourner å toutes -s (om
hest) lystre villig; (en) étre, en venir, mettre
aux -s være, komme, bringe i strid, i kladdene
på hv.; dans la (les -s) de q. i ens hand
(makt), i hendene p. en; J" (avoir un morceau)
dans la i fingrene; de la med h.; de la
de q. av (fra) ens h.; m. egen h., egenhendig;
(ouvrage) de différentes -s av forskjellige for
fattere; de bonnes -s fra god kilde; de longue
fra lang tid tilbake, lenge (i forveien), forlenge
siden; de (la) premiere fra første h. (beste
kilde); førstehands; direkte, uten mellemmann;
de (la) seconde p. annen h.; annenhånds;
de la å la direkte, ut. formaliteter; de
en fra h. til h.; homme de handfast kar;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
