- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
70

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
træk og drømmende ahsigtsudtryk, sad henne paa
kanten af en seng og gyngede en vugge, hvori et
lidet barn sov. Vuggen hang i taug, som var gjort
fast i tagbjælkerne. Konen til Karp, et solid
kvindfolk med røde kinder, stod med opbrættede
ærmer, der fremviste etpar scenefulde, solbrændte
arme, og skar løg i en panele. En tredje kone
med koparret ansigt stod henne ved gruem De
fortrukne ansigtslinjer og hendes fyldighed
vidnede om, at hun var høist frugtsommelig. Stuen
var fyldt af en behagelig duft af ferskt brød. To
smaa, lyslette hoder, et gutte- og et pigeansigt,
dukkede" op af en af sengene og stirrede nysgjær
rigt paa godsherren.
Skjønt Nekliudoff saa al denne velstand med
tilfredshed, følte han sig alligevel forlegen overfor
konernes og smaabarnas forskende øine. Han blev
rød, idetsamme han såtte sig paa bænken.
»Griv mig et stykke ferskt brød; det er noget,
jeg holder meget af,« sa han.
Og han blev endda rødere.
Konen tjj Karp skar af et stort stykke og
bød godsherren det paa en tallerken. Alb sad de
tause, _ gamlingen hele tiden med sit velvillige
smil om læberne.
»Hvorfor ialverden er det, jeg skammer mig,
akkurat, som jeg havde begaaet en uret mod dem?«.
spurgte Nekliudoff sig seiv. »Hvorfor taler jeg
ikke ud om min plan med avlsgaarden? . . . Dum
hed, ikke spor andet!«
Men han sa alligevel ingenting.
»Naaja, lille far, Mitri Mikolajevitsch,« be
gyndte pludselig gamle Dutloff, »hvad bestemmer
De Dem saa til med hensyn til barna mine?« _
»Jeg vil gi dig det raad, at da aldeles ikke
lar dem reise, men tinder en beskjæftigelse til dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free