- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
94

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
hed og jog bort alle de andre. Du eier poesiens
skjønhed! Saa indsug den da i fulde drag, fordyb
dig i den med alle dine evners styrke og nyd
den, nyd den. . . . Hvad begjærer du mere? Du
har alt, du har lykken. . . .«
Jeg gik hen til den lille mand, som jeg antog
for en tyroler, en omreisende sanger. Han havde
tat plads lige under hotellets vinduer; med høire
fod sat frem og hodet kastet tilbage klimprede han
paa sin guitar og sang med vekslende foredrag en
yndefuld sang. Jeg følte en ligefrem stormende
taknemmelighed overfor ham, blandet med sym
pathi, fordi han havde magtet at frembringe en saa
pludselig omvæltning i min sindsstemning.
Saavidt det var mig muligt at se det, forekom
det mig, at sangeren var klædt i en gammel, sort
frakke, og at en gammel, overmaade tarvelig hue
bedækkede endel af hans brune, korte håar. I
denne paaklædning var der intet kunstnerisk; men
hans sikre holdning, lette bevægelser, der tillige
var præget af barnlig lystighed, som kunstnerens
lille figur yderligere bidrog til at forøge, gav hans
silhouet noget samtidig rørende og fornøieligt.
Ude i vestibulen, ved vinduerne og paa bal
konen i hotellet samlede prægtig klædte damer
og herrer med skinnende hvidt linned sig. Hotel
tjenerne og de livreklædte, forgyldte lakeier blan
dede sig i mængden, og i nogen afstand ude paa
boulevarden mellem de unge lindetrær stod elegant
paaklædte opvartere og snakkede med hotelkokke
i forklæder og huer af pletfri hvidhed. Frem og
tilbage mellem ele forskjellige grupper drev smaa
klynger af unge piger arm i arm. Alle syntes de
at være betat af den samme fortryllelse, som holdt
mig fangen; alle holdt de sig stille omkring san
geren og indsugede begjærligt hans toner. Ja seiv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free