- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
112

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Antiken, Og jeg vil være gal, om jeg véd, hvad
Herbartianerne vil; Ingen tror mere paa dem.

"Den nærværende Reaktion imod Filosofien har to Aarsager:
Feuerbach har, da vi var unge, sprængt Hegel, og
Naturvidenskaberne fortrænger al Forhaands-Spekulation.

"Den ny Æstetik forholder sig til den spekulative
som Naturvidenskab til Naturfilosofi; den søger Love
ad Induktionens Vej. Den sande Æstetik er først en
Fantasiens Logik (der svarer til hvad man ellers
kalder den formelle Logik), den, som f. Eks. raader i
Eventyret, dernæst en Materialets Grammatik, jeg mener
de af Stoffets Beskaffenhed udledede Stillove. Lessing
forsøgte en saadan Grammatik i sin Laokoon, Freytag
i sin Dramets Teknik, Anselrn Feuerbach i sin Den
vatikanske Apollo. Sand Æstetik er dernæst Fantasiens
og Kunstens Historie. Ganske vist er de almene Love
faa, men netop som Grammatikens. Ogsaa Grammatiken
forandrer sig, alt som Sproget udvikler sig. Visse
Stillove er dog ubrydelige, de som afhænger af at
Stenen er tung og sprød, eller af at Dramet har
Dialogform. Men Pokker i Vold med Katederæstetiken!

"Naar man som ung kommer til Rom, falder alle
Kategorierne som Skæl fra Ens Øjne. Folk som
Zimmermann i Wien har Ingenting set. Det eneste
Gode, Vischer har skrevet, er hans Ungdomsarbejder
i Kritische Gänge; nu haaner han selv sin Æstetik;
men naar han skal bedømme noget, falder han paany
tilbage til sine Kategorier, das Erhabene, das
Komische osv."

Hvad der under disse Samtaler forundrede Hettner
og mig i lige Grad var den fuldstændige Enighed,
hvori vi befandt os uden nogensinde at have jævnført
vore Anskuelser. Hettner kunde denne Enighed være
ligegyldig; men mig gav den Tryghed. Thi jeg oplevede
paany., som to Aar tidligere overfor Stuart Mill,
at mit Instinkt havde ledet mig rigtigt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free