Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Hertz
523
sin sædvanlige Kærlighed til alle Enkeltheder fordyber
han sig i den med en’ Forskers Lidenskab (Fristelsen,
Emma, Agathe i Et Offer); men hvad han ikke formaar,
er at skabe typiske Figurer, dristige Karikaturer,
at tage Haanden fra Tavlen før det sidste Punkt er
sat. Han maler ikke som Marstrand, men som Vermehren.
2. Kong Renes Datter
En Helbredelse som den, der i Kong Renes Datter
foregaar ved Trolddom, vilde ikke kunne ske ved
naturlige Midler. Synet faas ikke saaledes pludseligt
igen af den, der ikke før har kendt dets Brug; thi
det er ikke blot en Evne, men en tillært Færdighed;
det vindes ved Øvelse. Jolan.the, der kun var ét
Aar gammel, dengang hun blev blind, vilde, selv
om en Helbredelse, udsat indtil den voksne Alder,
var mulig, straks efter Operationen ikke se mere end
før Operationen; dennes fulde Virkninger vilde først
indtræde efter Maaneders Forløb. Digteren har altsaa
gjort det, som sker i følgebunden Orden, samtidigt,
presset Maaneder ind i Sekunder, samlet, fortættet
og sammentrængt det Virkelige. Et Drama har knap Tid.
Men det er fremdeles uhørt, ja, efter alle Erfaringer
at slutte, umuligt, at Øjne, som i den spæde Alder ved
en Sygdom har mistet deres Sekraft, femten Aar efter
Synets Tab paany kan blive seende. Det tiltrækkende
Spørgsmaal, hvorledes et voksent Menneske vilde føle,
ytre sig, tale og tænke, naar det pludseligt fik sit
Syn, er et Tanke-Forsøg; Svar paa dette Spørgsmaal
giver Virkeligheden ikke Hertz har altsaa af egen
Magtfuldkonimenhed overskredet det Naturliges Grænser,
opsøgt og forfulgt det Interessante over paa den
anden Side af Kendsgerningerne. Han opdager et i
sjælelig Henseende fængslende Tilfælde; det kunde
gives, men det gives ikke; -det mangler i Naturen, saa
sætter han det selv. Han overser ikke det Uvirkelige
deri, men han ophæver det ved en ny U virkelighed; en
saadan Helbredelse var umulig, var Trolddom, Magi; han
indfører da Magien, og for Magi er Intet umuligt. -
Dog selv om Helbredelsen havde kunnet finde Sted ved
naturlige Midler, vilde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
