Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bad Elster
193
fra Reichenbach gaar, medens helt nede under den ene
af dens nederste Buer Toget fra Gera, lille som et
Legetøjs-Tog, suser afsted.
Det er dog den bedste Lugt i Verden, denne Lugt af
en Granskov, end ikke Duften af et Rosenbed er saa
sød og frisk. Vi bader os i denne Duft, indsuger den
gennem alle Porer, mens vi stiger ned ad den stejle
Skraaning og nærmer os Floden, hvis melodiske Rislen
begynder at blive hørlig.
Vi sætter os, hvor der over den er henkastet en
Træbro med højt Rækværk af utilhugne Grene. Over os
paa Bjergsiden minder en Marmortavle’ om, at Kejser
Wilhelm I i egen Person engang har værdiges at sidde
her ved Floden, men hans Minde er os ikke til Besvær,
og her er intet andet Levende end det. Medens Floden
skummer let over de store, flade Stene og noget
fra os har sit lille Fald med en stille, jævn Susen
og Piasken, drømmer vi i Middagsheden, siddende i
Granernes Skygge og taler om mangt og meget Gammelt
og Nyt, Nært og Fjernt.
Man taler anderledes i den fri Natur end i en Stue,
taler med længere Pauser, siger Mere uden Ord, og har
vanskeligere ved at afbryde Samtalen. Det er, som om
Naturen dyssede En ind og holdt En fast, fængslede
ved sin Tiltrækning, betog ved sin Duft, blændede ved
sine Belysninger, som her ved Solens Glimten i Eisters
Skum. Man véd, man genfinder aldrig den Stemning,
og nænner ikke at overrive den ved at bryde op.
Vi taler lidt om det Trættende i stadigt at møde de
samme Ansigter, som man gør det i Elster. Mindst to
Gange om Dagen at skulle træffe den samme engelske
Familie, den lille forvoksede Fader, den stramme
Moder og Børnene, der i en Alder af ti eller tolv Aar
allerede er smaa Damer og smaa Herrer, som f. Eks. den
grimme tiaars Dreng med stive Flipper og gammel-klogt
Væsen . . . eller den tyske Familie med den elendige
Huslærer til Drengen, denne Lærer i de pæne graa
Kiseder, som øjensynlig er forlibt i Husets Datter,
ligesom hun i ham, men som bestandig sjofles af Mama
og nylig blev sendt ud af Villaen, de bebor, med samt
sin Lærling for at tage Ophold i et Hotel langt borte
under Paaskud af, at der var Rotter i hans Værelse i
Villaen. Rotter hos mig! sagde Værtinden opbragt. - -
Alle disse Mennesker er saa lede at se paa hver Dag.
«Vi kan trøste os med, at om et Par Dage ser vi dem
aldrig mere>, kommer det langsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
