Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - I. Rubens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Rubens
skab og Claude Lorrains festlige og arkitektonisk
regelrette Billeder, hvor hele Naturen, Land og Sø,
Træer og Bjerge, hviler i en Tilstand, jeg ikke véd
at betegne bedre end som Salighedens. Selv den,
der kun havde set hine Landskaber af Rubens,
vilde vide, at det er en anden Stemning, der
hersker hos ham. Hvilken Stemning? Se paa det
første det bedste Billede og Svaret er givet; man
behøver kun at agte paa, i hvilken Retning det er,
at Rubens tillemper ethvertsomhelst Æmne. Et stort,
mægtigt, fortræffeligt malet Billede forestiller
Glølias Flugt fra den etruriske Lejr til Rom. En
hel Karavane af Piger ses; den kommer dragende
tilhest. Pigerne lader deres Klæder falde og kaster
sig i Tiberen for saaledes at naa den anden Bred;
Fjenderne forfølger og slynger deres Spyd efter dem
fra Baggrundens Højder. Det er ikke Dristigheden
eller Heroismen, som Rubens har villet male. Æmnet
er ham, som næsten alle Renæssancetidens Malere,
kun et Paaskud og et Motiv. Hvad her er malt, er
en yppig Sværm af kvindelige Kroppe, og det hele
Billede er fra den ene Rand til den anden intet andet
end lutter sanselig Jubel, løssluppet Vildskab,
sydende Vellyst, men i stor og kæmpemæssig Stil;
her er ingen Brynde eller smægtende Begær eller
Higen, men svulmende, sig boltrende Livsglæde.,
som man kunde tænke at finde den hos en i Følelsen
af sin Kraft balstyrig, men i Tilfredsstillelsen af
sine Ønsker mættet Gigant. Det er denne Livsglæde,
der har gjort Etrurernes Spyd ufarlige og sløve,
der har gjort Forfølgelsen til en Leg og Flugten til
en Udstilling af herligt udviklede Legemer; det er
den, der har drejet disse Kroppe i lystige, overgivne
Stillinger og har ladet Angsten under Svømningen over
Floden forsvinde for Nydelsen af Badets Friskhed. Her
har hans Kunst skudt sine skønneste Roser. Men hvor
kraftigt udpræget Stemningen end er, saa er dog denne
sanselige Vælde ikke bundet til nogen enkelt Art
Æmne. Man behøver blot at sammenholde som Modsætning
Barnemordet i Munehen. Hvor er dette Billede ikke
paa en grusom Maade gribende! Det er et Optrin fuldt
af Rædsler og Blod, en Kamp som vilde Dyrs mellem
Bødler og ulykkelige Kvinder, som Fortvivlelsen har
gjort til Dyr. Hver enkelt Gruppe har en Sandhed,
saa paalidelig, som om den var lært af Livet. En af
Mødrene griber i sin Jammer med Haanden om Morderens
Dolk, og Haanden skæres i Stykker og fyldes med Blod;
én anfalder sin Bøddel med en Tigerindes Raseri;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
