Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - II. Pol de Mont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Pol
de Mont
Med en sprudlende Strøm af lyrisk Poesi i alle mulige
forskellige, mange Gange selvopfundne Verseformer
begyndte Pol de Mont, Hvor Frugtbarheden og Rigdommen
er saa stor, løber nu og da Noget ind med, i hvilket
det er lidt tanketomt bag Ordenes Pragt og Klang;
men Stemning fattes aldrig, og den letvakte Følelse
er frisk og naiv. Man mærker sig i den første Samling
Elskovssangene til Ofelia, Forbitrelsesdigtene mod
Undertrykkerne af det menige Folk, mod de store
Krigsherrer, Do-minatores terræ, og især den døde
Adams Drømmesyn af al den Jorderigs Jammer, der
skal udspringe af hans og Evas Sæd. Nu og da minder
Digteren i Udmalingen af pragtfulde Rædsels-optrin
om Victor Hugo, nu og da synker han til Gengæld i
lyrisk Kvidren ned til Julius Wolff.
Men en langt mærkeligere Oprindelighed
lægger Pol de Mont) for Dagen i
Lentesolternijen. (Foraarsdaarskaber). Siden
Skær-sommernatsdrømmens Dage er der neppe skrevet
Alfesang som denne. Dette er Foraaret, som en
Bondesøn kender det, og derfor bedre gengivet end
selve Minnesangerne besang det. Der er Majluft i disse
melodirige Vers. Vaarmorgenens Friskhed har bedugget
dem. Undertiden er deres Musik saa spæd og fin, at
det er som fornam man under Fuglenes første Pippen
de sværmende Insekters Vingeslag og Summen, hørte
Fluernes Surren og saa’ Myggenes Dans. Derimellem
Alfernes Morgensange i hvirvlende Rytmer med Versenes
Hast og yndefulde Bøjen af og med uforudsete, glade
Rimsammenstød, som stødte to Alfer i Farten paa
hinanden.
Og i samme Bind den, saavidt Nederlandenes Sprog
forstaas, allerede berømte og med Rette berømte
Korøgter-Idyl, en lille Ting, nogle Blade, et eneste
Optrin af det landlige Liv: Klaas, der er heftigt
forelsket i Roosken og efter nogen Tids frugtesløse
Smægten en skøn Dag pludseligt pisker sin store Hjord
ind i hendes lige saa store, og benytter Forvirringen
til at springe bag paa hende, holde hende for hendes
Øjne og bedække hende med hede Kys - det er Alt; men
der er en Stil deri, som tiltvinger sig Opmærksomhed,
og som man hilser dybt. Det er stort som Naturen
selv. Og det er malt som Lands-manden Rubens kunde
have gjort det. Pigens Skikkelse er hensat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
