- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
428

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428
Kohélet

Derfor drager Kohélet ingen af de Slutninger, som
Pythagoræerne med en vis Følgerigtighed drog af
deres Iagttagelse af Kres-banen. Der var adskillige
iblandt dem, som troede paa alle Tildragelsers, ja
hvert enkelt Menneskes Tilbagevenden i ringdannede
Verdens-Tidehverv. Denne Tanke er Kohélet fuldstændig
fremmed. Ved Sjælevandringslæren bragtes dernæst
af de græske Tænkere Sjælenes Skæbne ind under
Kresbane-Typen. Herom har Kohélet formodenlig aldrig
hørt Tale. Men hvad man sikkert kan sige, det er, at
han var aldeles uimodtagelig for en saadan Tro. Hans
Aand er ganske vist Tvivlsaand; og ingen kan være
mindre doktrinær end denne fine Skeptiker, der er saa
færdig med Livet og dog saa redebon til at anerkende
Livets Tillokkelser. Men paa et enkelt Punkt sporer
man en Slags Doktrin hos ham. Det er i den Iver,
hvormed han bekæmper Forestillingen om et Liv efter
Døden, der, skønt i og for sig ikke israelitisk,
henimod Israels sidste Tider var begyndt at dukke op.

Da Forfatteren gaar over til at tale i sit eget Navn
og om sig selv, siger han saadan: «Jeg Kohélet har
været Konge over Israel i Jerusalem. Jeg satte min
Hu til med Visdom at ransage og undersøge Alt, hvad
der sker under Himlen - en sørgelig Sysselsættelse,
som Gud har forundt Adams Børn at plage sig med. Jeg
saa alle de Gerninger, som gøres under Solen, og
se! Alt var Forfængelighed og Jagt efter Vind.

Hvad der er kroget, kan ikke rettes, og hvad der
fattes, kan ej erstattes.

«Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg har erhvervet
og samlet mere Kundskab end nogen af alle dem, der før
mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har indvundet
megen Visdom og Indsigt. Jeg havde nemlig rettet
min Hu paa at kende Visdom og skelne den fra det,
som er Galskab og Taabelighed. Jeg indsaa snart,
at ogsaa det var Jagt efter Vind, thi

Jo mere Visdom, des mere Kummer, hver ny Erfaring ny
Smerte rummer.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free