Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - V. Det nye Testamentes Forhold til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nye Testamentes Forhold til det gamle
453
har samme literære Grund under sine Fødder
som i det nye Testamente.
Man kan stadigt i de ældre historiske og profetiske
Bøger finde Træk og Former, der er beslægtede med dem,
som betegner Billedsproget i Jesu Prædiken.
Der findes i det gamle Testamente egenlige Fabler
(Dommernes Bog 9,8, 2 Kong. Bog 14,9). Den første
af disse Fabler, der spotter en daarlig Hersker,
Abimelek, tyder saadan: Træerne gik engang hen at
salve sig en Konge, og de sagde til Oliventræet: Vær
du Konge over os! Men Oliventræet svarede dem: Skulde
jeg forlade min Fedme, som Guder og Mennesker priser
hos mig, og gaa hen for at hæve mig over Træerne! -
Samme Opfordring til Figentræet, der ikke vil forlade
sin Sødme og sin gode Frugt, og til Vinstokken, der
ikke vil forlade sin Most; endelig til Tornebusken,
som svarer: «Dersom l virkelig vil salve mig til Konge
over Eder, saa kommer og skjuler Eder under min Skygge
- men hvis ikke, da fare Ild ud fra Tornebusken og
fortære Libanons Gedre».
Vi finder ogsaa egenlige Parabler. Saaledes Jesaja
5,2: «Min Ven (o: Jahve) havde en Vingaard paa en
frugtbar Skrænt. Han hakkede den, ryddede Sten af
den og beplantede den med ædle Ranker. Han byggede et
Taarn i dens Midte og huggede en Perse ud af Klippen
i den. Saa ventede han, at den skuide bære Druer -
den bar Galdebær. Og nu, I Jerusalems Beboere og Juda
Mænd! Dømmer mellem mig og min Vingaard! Hvad var der
mere at gøre ved min Vingaard, som jeg ikke har gjort
ved den? Da jeg ventede, at den skulde bære Druer,
hvorfor bar den da Galdebær? - Nu vil jeg lade Eder
vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard. Jeg vil
tage dens Hegn op, saa den skal ædes af, vil rive
dens Mur ned, saa den skal trædes under Fødder. Jeg
vil lægge den øde; den skal ikke beskæres, ikke
dyrkes mere, Tjørn og Tidsel skal skyde op deri,
og Skyerne vil jeg forbyde at vande den med Regn. -
Thi Vin-gaarden er Jahve Zebaots; det er Israels Hus,
og Juda Folk er hans kæreste Plantning. Han haabede
paa Ret, - og se, det blev Uret, paa Retfærdighed -
og se, det blev til Skraal*.
Man vil føle, i hvor høj Grad Jesu forskellige
Vingaards-Parabler er forberedte her, overhovedet
hans Lignelser om Planter, cler bærer daarlig Frugt og
ikke opfylder berettigede Forventninger. Hele Brugen
af Billedet og hele Stilen er den samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
