- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
76

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

de Eksempler, han giver. Han udtrykker sig (S. 69)
paa følgende Maade: «Vistnok falder Saadanne
Kategorier som Valgfrihed, Valg, Beslutning
o. fl. ind under Tankens Belysning, forsaavidt de
klarer sig i sædelig Erkendelse; men i Principet er
de ligefuldt Viljes-Kategorier, deres Erkendelse er
væsenlig praktisk. Det, der erkendes teoretisk, kan
ikke erkendes praktisk; det nytter ikke at beraabe
sig paa, at Indholdet, der erkendes, er det Samme,
kun Erkendelsesmaaden forskellig; i enhver afgørende
Erkendelse bliver Indholdet bestemt ved Maaden, og
Maaden ved Indholdet. At Modet som Dyd kan erkendes
i Teorien, maa indrømmes; - men dersom det Mod,
der erkendes teoretisk, virkelig i Et og Alt var det
samme, det selvsamme, som det, der erkendes praktisk,
hvad vilde saa heraf følge? Heraf vilde jo følge,
at en dygtig teoretisk Tænker, uden at vove Noget,
uden at udsætte sit Liv for nogen virkelig Fare,
maatte kunne tænke sig saaledes ind i det sande Mod,
at han i Virkeligheden med det Samme tænkte det sande
Mod ind i sig, og saaledes ved objektiv Tænkning,
hvor fejg han for Resten var af Naturen, virkelig
blev modig. Men at den, der i Virkeligheden er fejg,
om han end tænker nok saa teoretisk, ligesaa lidt kan
tilspekulere sig virkeligt Mod, som den, der er uden
Penge, om han end vilde tænke teoretisk objektivt,
til han revnede, kan tilspekulere sig virkelige Penge,
trænger ikke til Bevis. >

Jeg skal ikke videre opholde mig ved det sidste
Eksempel med Pengene, som man ikke skal kunne
tilspekulere sig, om ni an saa tænkte, indtil man -
efter Professor Nielsens kraftige Udtryk - revnede;
jeg tror, man uden Spidsfindighed kan paastaa, at
enhver Købmand, ja endog blot enhver Børsspiller,
der har spekuleret, vil kunne lære Professor
Nielsen, at man kan spekulere sig Penge til, og
Penge fra. Eller er det maaske i Ordene «teoretisk
objektivt* at Tankekærnen stikker? Jeg tror dog knap,
at Børsspekulationer kan henregnes til den personlige,
den etisk-praktiske Tænkning. Men hvad jeg vil holde
mig til, er Eksemplet med Modet. Ti dette Eksempel er
et Vidnesbyrd fremfor alle om den Mangel paa Klarhed
og besindig Eftertanke, der særtegner hele den nye
Lære. Først gøres der en Inddeling af Kategorierne
i Viljeskategorier og Videnskatego-rier; saa siges
der om de første, at deres Erkendelse væsenlig er
praktisk; dernæst nævnes Modet som Eksempel. At
Professor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free