Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
51
I denne Vise er al Deltagelsen paa Kongens og
Dronningens Side. I Strid med sund Menneskekundskab
lægges der her endog Morderne det Ord i Munden: «Nu
har vi gjort den Gerning, hvorfor al Danemark bærer
Kvide», og Dronningens Skikkelse behersker Digtets
Udgang.
Selv da senere hen de adelige Digteres Medfølelse
begynder at samle sig om Marsk Stig, der dukker op af
de Fredløses Skare som den dristige Herre, der vover
at bygge Borg paa Hjelm og fejde halvt som Sørøver,
halvt som krigsførende Magt mod Bonde og Bomand
i Landet, er man endnu saa nær ved Begivenheden,
at man ikke lader Marsken i Strid med Historien
vedkende sig Delagtighed i Drabet. Tvertimod, den
første Vise om hans Domfældelse begynder som saa
mangfoldige andre Folkeviser med en Drøm, der som
ildevarslende har foruroliget Marsken; han véd ikke,
hvorfor han er stævnet til Kongen, tænker sig ubestemt
Muligheden af, at Kongemordet kunde blive lagt ham
til Last. Hans Hustru, som altsaa intetsomhelst
har havt at beklage sig over fra Kong Eriks Side,
beroliger ham skemtende og udlægger Drømmen paa det
bedste. Efter Digterens Fremstilling er Marsken her
uskyldig, hans Hustru munter og tryg, Dronningen
end ikke virkelig bedrøvet over Kongens Død, da hun
længst har givet Drosten, Hr. Ove, Kongens Plads i
sit Liv, og Fredløs-hedserklæringen er uretfærdig
Voldshandling, som fremkalder den stolte Adelsmands
berettigede Modstand.
Men fra det Øjeblik af, da den digteriske Fantasi
først havde faaet sin Helt udløst af de Fredløses
Gruppe, maatte Skikkelsen og overhovedet den hele
Begivenhedsrække, hvori den stod, nødvendigvis med
indre Følgerigtighed omformes. Ogsaa i den senere
Niels Ebbesens Vise, der paa enkelte Punkter er
stærkt paavirket af Markstigdigtningen, spores
Tilbøjeligheden til at gøre Hovedpersonen saa
heltemæssig som muligt, endog i Strid med den
historiske Sandhed. En Helt kan som Drabsmand ikke
gaa aabent nok til Værks. Om muligt undsiger han
før Drabet. Han kan, endog i Tilfælde af Overfald
og Snigmord, ikke undlade at gøre opmærksom paa
sig. Han er endelig efter Drabet sin Daad med Stolthed
bekendt.
Vi har da ogsaa en Visestump, hvor Marsken rider
lige op til Kong Erik og i Ridderes og Svendes
Nærværelse truer ham paa Livet. Vi har tiltrods
for det historiske Forhold, at Marsken som de andre
Fredløse til det Yderste bevidnede sin Uskyld og
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
