Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Marie Grubbe endnu
engang
Maries Svoger, Sti Høgh, var i Virkeligheden
neppe den i al sin Løshed aandrige Personlighed,
han som yngre Mand er i Romanen. Hans Færdigheder
synes nærmest at have været af rent formel Natur;
Veltalenhed og Sprogkundskab. De Krampetilfælde, han
led af, stempler ham som Epileptiker; den Ustadighed
og Upaalidelighed, der betegner hans Livsførelse, og
den stedse stærkere Fremtræden af de lavere Drifter,
har vistnok hængt sammen med hans Sygelighed. Han led
under en evig Uro, flakkede fra sin tidlige Ungdom
af rastløs om i Udland som i Indland.
Da han 1661 ægtede Marie Grubbes ældre Søster, Anne
Marie, nyttede den store Medgift, han fik, ikke
noget. Han vedblev at være en gældbunden Ødeland;
1663 spillede han Fallit og forsvandt snart derefter
for bestandig fra Hjemmet, ladende Hustru og Børn
tilbage i Elendighed.
I Jacobsens Roman nærmer Sti Høgh sig Marie Grubbe paa
Sjælland, men ser hende ikke i al den Tid, hun lever
som Statholderen, Ulrik Frederik Gyldenløves Gemalinde
i Norge. I Virkeligheden søgte han fra 1664 stadigt
Samkvem med Gyldenløve paa Aggerhus Slot og kom snart
i et endnu nærmere Forhold til hans Frue. Venskabet
mellem Sti Høgh og Svigerinden blev saa hedt, at
Statholderen, da han fik Øjnene op derfor,, straks
sørgede for at opnaa Skilsmisse fra Marie Grubbe og
fik Svogeren forvist fra Kongens Riger og Lande.
Jacobsen, der har digtet en fra først af forurettet
og i sin Stolthed saaret Marie Grubbe, lader Ulrik
Frederiks erotiske Ufin-hed overfor hende og hans
raa Forhold til løse Kvinder være Anledning til,
at Maries Elskov dør. Han lader dernæst Kongesønnens
Lyst til et fornemmere, fyrsteligt Giftermaal alene
foranledige Ægteskabets Opløsning. I Virkeligheden
var den nærmeste Aarsag Maries utvetydige Forbindelse
med Sti Høgh. At hun atter skulde have truffet ham
i de to Aar, da hun efter Skilsmissen sværmede rundt
i Evropa og satte sin hele Formue til, derom melder
Historien intet; det har Jacobsen meget sindrigt
opfundet. Sti Høgh gik til Rom. Marie vendte fra sine
Farter hjem til Tjele, blottet for alt, neppe ejende
Klæderne paa Kroppen, og blev kun optaget af Faderen
efter Løfte om at forbedre sit Levned, hvilket Løfte
hun dog ikke holdt. Hun levede, siger Erik Grubbe,
meget slemmere end tilforn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
