Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
H. C. Andersen
Vi slaar Bogen i og aabner den paany: Springfyrene. En
kort og fyndig Undervisning i, hvad Livet
er. Hovedpersonerne er Loppen, Græshoppen og
Springgaasen. Kongedatteren er Prisen for det bedste
Spring. «Mærker Eder det alle,» siger Æventyrets
Musa, «springer med Forstand! det nytter ikke at
springe saa højt, at Ingen kan se Jer. Saa paastaar
Krapylet, at det er saa godt, som om I slet ikke havde
sprunget. Ser kun til alle de største Aander, Tænkere,
Digtere, Videnskabsmænd. For Mængden er det, so rå
om de slet ikke havde sprunget, ingen Løn fik de,
Krop skal der til! Det nytter heller ikke at springe
højt og godt, naar man tillige springer Magthaverne
i Ansigtet. Ad den Vej gør man min Sandten ingen
Karriere. Nej, ser Jer i Spejl paa Springgaasen! Den
er næsten apoplektisk, først synes det, som dm den
slet ikke kan springe, og meget Spræl kan den visselig
heller ikke gøre; men dog gør den - med Dumhedens
Instinkt, med Ladhedens Behændighed - et lille skævt
Spring lige hen i Skødet paa Prinsessen. Handler
den efter, den har Ben i Panden!» Hvilken Perle af
et Æventyr! og hvilken Gave til at benytte Dyrene
menneskeligt! Det kan jo nemlig ikke nægtes, at man
undertiden faar en Tvivl, om hvad det Hele med at
lade Dyrene tale i Grunden har .at betyde. Et er det
jo nemlig, om vi Læsere føler os trufne, et Andet,
om ogsaa Dyrets Karakter virkelig er truffet, Dyret,
som jo ikke har en eneste menneskelig Egenskab. Det
vil imidlertid let ses, at det er umuligt at tale,
endog rent videnskabeligt, om Dyret uden at tillægge
det Egenskaber, vi kender fra os selv. Hvorledes skal
man. f. Eks. undgaa at kalde Ulven grusom f Andersens
Færdighed bestaar nu i at frembringe en poetisk,
en slaaende Skin-Overensstemmelse mellem Dyret og
dets menneskelige Egenskab. Er det ikke rigtigt,
at Katten siger til Rudy: «Kom med, lille Rudy,
ud paa Taget! det er Altsammen Indbildninger med at
falde ned; man falder ikke, naar man ikke er bange
for det. Kom! sæt din ene Pote saadan, din anden
saadan! tag for Dig med de forreste Poter! hav Øjne
i Hovedet og vær smidig i Lemmerne! Er der en Kløft,
saa spring og hold Dig fast, det gør jeg!» Er det
ikke naturligt, at den gamle Snegl siger: «Det har da
heller ingen Hast, men Du iler altid saa forfærdeligt
og det begynder den Lille ogsaa med; har han nu ikke
i tre Dage krøbet op ad den Stilk; jeg faar ondt i
Hovedet, naar jeg ser op paa ham.* - Hvad ligner mere
en Barselstue end Ændernes Ællinge-Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
