- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
133

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CARL BAGGER

(1898)

Mest kendt af Carl Bagger, optrykt i Antologier
og lært udenad af Skolebørn, er hans Digt Den
engelske Kaptajn om den unge britiske Officer,
der frivilligt søgte Døden hellere end at deltage
i Flaadens Angreb paa Kjøbenhavn 1807 - et Digt
som skabt til Folkeyndest i det Land, hvis Ret det
forherligede. Selve Æmnet er naivt indtil det umulige,
men den Følelse, det giver Udtryk, er smuk, og Digtet
er kunstnerisk gennemført med større Fuldkommenhed
end nogen anden Frembringelse af Carl Bagger. Thi
kunstnerisk Gennemførelse var ellers ikke hans
stærke Side. Han var utvivlsomt, uomtvisteligt,
et betydeligt digterisk Talent; men han har ikke,
som saa mange af hans danske Samtidige, frembragt
noget, der helt igennem og paa ethvert Punkt er
godt. Hans Smag var ikke sikker, ja undertiden er
det, som glippede den helt; han havde ikke heller
den indre Harmoni, den Fylde af Sundhed og Velklang,
der gør Fyldest for Smagen og gør den overflødig;
men han har stænkvis1 naaet saa højt i sine Vers, at
man faar Indtryk af noget dejligt eller overmodigt
lystigt, og han har givet nogle Prosaskildringer,
der er saa energiske og farverige, at de har bevaret
hans Navn og vil bevare det fremdeles.

Carl Bagger hørte i Livet som i Literaturen til de
regelstridige.

Han fødtes den 11. Maj 1807 paa Fødselsstiftelsen i
Kjøbenhavn af en ung ugift Kvinde Sofie Margrethe
Poulsen, der var af ringe Stand, og som synes
at have staaet i en Tobakshandlers Butik paa
Vesterbro. Faderen, Kriminalretsassessor Peter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free