Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
G. Hostrup
i saa Fald bliver Stykkets Vendepunkt, den pludselige
Opdagelse af en Forvandling lios den, hos hvem
Tilskueren ikke er i Stand til at opdage ringeste
Forandring, endnu mere urimelig, end den var i
Forvejen.
3. Æventyr paa Fodrejsen
Man tør maaske antage, at det er Forviklingen,
som i dette Stykke har fremkaldt Karaktererne. Det
morsomme Lystspil-Indfald: to fodrejsende Studenters
Forveksling med to udbrudte Slaver har under
Hostrups Behandling ikke blot vist sig frugtbart
paa komiske Situationer og Repliker, men har med
indre Nødvendighed affødt den snilde Forbryder, der
opspinder Planen, og den dumme Birkedommer, der gaar
ind paa Taabeligheden. Idet Hostrup nu ved Omslaget i
Forbryderens Sjæl har givet Stykket større Alvor og
Dybde end dets Forgængere, har Figurerne naturligt
grupperet sig saaledes: i Midten de to unge Par
og de to skikkelige Tossehoveder, paa venstre Side
Skriverhans og hans Hæler, den træede og lumpne Bonde,
begge paa Kant med Lov og Justits, paa højre Side
endelig i mere aandelig end virkelig Sammenhæng med
Handlingen som symmetrisk Modstykke og Modsætning:
Samvittighedsløsheden og Usædeligheden i de højere
Stænder, Vermund og Fru Krans.
Der er i Anbringelsen af disse to sidste Figurer
en Smule Hensigt og Tendens. De staar der til
Sammenligning, Skræk og Advarsel og passer kun
daarligt ind i Lystspillets Stemning. For ikke
ganske at forfordeles har de vel til at bøde paa
deres moralske Underbalance faaet et stort Forraad af
Forstandsover-legenhed; men forøvrigt gør Hostrup dem
til sine Syndebukke. Er Forholdet imellem dem end fint
og tvetydigt betegnet i enkelte svævende Repliker,
fra det Øjeblik af det sættes at være, er det i dets
ubeskrivelige Lidenskabsløshed saa uundskyldeligt,
at Indtrykket deraf ikke vil lade sig fortone i det
muntre Slut-ningskuplet, og selv fraset Forholdet er
Forstkandidaten en foragtelig Karl og Fru Krans en
lav og ondskabsfuld Kvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
