Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - V. Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Tysklands romantiske
Skole
Værd, hverken i den borgerlige eller i den aandelige
Friheds. Vilkaarligheder der i Kunsten bliver til
den af Fr. Schlegel opfundne «Ironi», Kunstnerens
Svæven over sit Stof, hans frie Spil med Stoffet, og
særligt i Poesien bliver til Grundsætningen om den
rene Form, der bestandig spotter sit eget Indhold
og bryder sin egen Illusion - denne Vilkaarlighed
bliver paa Virkelighedens Omraade til en Ironi, der
er de Højtbegavedes Være-maade, Aandsaristokraternes
genialt-forbløffende Maade at leve Livet paa. Denne
Ironi er en Gaade for de Uindviede^. $der mangler
Organet for den». Den er «den frieste af alle
Licenser* (Licens bruges i Reglen om Frihed for
Digteren til at sætte sig ud over sproglige Regler),
fordi man ved den sætter sig ud af og bort over sig
selv; men dog er den den mest lovbundne; thi den er -
hedder det - ubetinget og nødvendig. Den er en stadig
Selvparodi, tiforstaaelig for «de harmonisk Platte»
(et Udtryk, som stedse bruges af Romantikerne om dem,
der finder sig beroligede i en dagligdags Harmoni);
thi disse tager dens Alvor for Spøg og dens Spøg for
Alvor.
Ikke blot ved Navnet har da denne Ironi en Grundlighed
med den Kierkegaardske, der ligeledes aristokratisk
«gaar ud paa at misforstaas*. Det geniale Jeg er
Sandheden, om end ikke som Kierkegaard vil have
sin. Sætning, at «Subjektiviteten er Sandheden*
forstaaet, dog saaledes, at Jeget har alle udadtil
gyldige Bud og Forbud i sin Magt, og til Forargelse
og Forbauselse for Verden stedse ytrer sig i Form af
Paradokser. Ironien er «den guddommelige Frækhed». Den
saaledes opfattede Frækhed er en alsidig Mulighed. Den
er Frihed for Fordomme, men den aabner, rent formel
som den er, en Synskres for den frækkeste Hævden af
alle mulige Fordomme. Den er lettere opnaaelig, siges
der, for Kvinden end for Manden. Som den kvindelige
Dragt, saaledes har ogsaa den kvindelige Aand det
Fortrin for den mandlige, at man med den ved en
eneste dristig Bevægelse kan sætte sig ud over alle
Kulturens og den borgerlige Vedtægts Fordomme og paa
en Gang befinde sig midt i Uskyldighedstilstanden
og Naturens Skød! Man hører, hvorledes Toner fra
Rousseau gaar igen selv i denne kaade Fanfare. Det
lyder, som blæstes Revolutionen ind; i Virkeligheden
er det kun Reaktionen, som forkyndes. Rousseau vilde
«vende tilbage* til Naturtilstanden, da Menneskene
nøgne løb om i de store Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
