Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Krudener
159
ser, at han er Sidonies Ven! Hvor han maler, hvad han
vil sige! Det er Sjælen selv, som har ført Penslen
i hvert eneste Strøg, og det er en saa ophøjet Sjæl
. . . Sidonie har ogsaa modtaget en Elegi i Prosa, som
De maa kende og som hun finder yderst skøn. Hvilket
smukt Talent der ligger i denne ophøjede og simple
Manér, og hvor maa man elske den Aand, der forstaar at
tale et saadant Sprog! Man har forandret nogle Vers,
meget lidt, de er lykkedes fortrinligt og har opfyldt
Hensigten.»
Man ser, at Sidonie ikke nøjedes med at skrive
Kladderne til Lovsangene over sig, men ogsaa
gik Renskriften efter. Iøvrigt er en længere
Dvælen ved denne Fremgangsmaade overflødig. Den
utrættelige Doktor forfatter endnu flere Digte, og
nye Anmodninger om at plage alle mulige Kritikere
følger. Hvad den religiøst bevægede Historiker
Michaud angaar, der anvendte tredive Aar af sit Liv
paa at skrive Korstogenes Historie, da gjorde hans
yderst nære Forhold til Digterinden enhver Opfordring
overflødig. Han forfattede en varm Kritik. Endelig er
da Fru de Krudener saa vidt, at hun kan skrive til
sin Veninde: «Min Helbred er langt bedre, jeg har
været otte Nætter itræk paa Bal uden at føle nogen
Ulempe deraf. Hvilken Lykke, min Veninde, jeg kan ikke
sige dig, hvor fejret jeg er, og det regner ned med
Vers; Æresbevisningerne overvælder mig, man strides
om et Ord af mig som om en Gunst. Det er tusinde
Gange mere end jeg fortjener, men Forsynet ynder at
overvælde sine Børn med Velgerninger, selv naar de
ikke fortjener det . . . Jeg vilde betragte det som en
Fejghed ikke at udgive et Værk, som jeg antager for
nyttigt, og betragter derfor min Rejse til Paris som
en Pligt, medens mit Hjerte, min Indbildningskraft,
Alt drager mig til Genfersøen.»
Saa rejser hun da til Paris, og i December 1803
udkommer Valerie. Alle Fru de Kriideners Batterier
holdt parate til at give Bogen Salut. Ikke en
eneste Effekt gik tabt; alle Kritikens Klokker
klemtede. Som en dygtig General manglede hun ikke selv
paa Valpladsen; hun kørte fra det ene Modemagasin
til det andet for ukendt at forlange snart Skærf,
snart Hatte, snart Fjær, snart Guirlander, snart
Baand å la Valerie. Da nu Kræmmerne saa denne
fremmede, endnu smukke og meget elegante Dame komme
kørende i sin Vogn for med en saadan Sikkerhed at
forlange de Fantasigenstande, hun opfandt, gjorde
de deres. Yderste for at komme paa det Rene med hvad
det var, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
