Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Naturalisme
473
at dø af Latter. Han var tilstede ved flere Møder
og talte en ’Gang en hel Time i O’Connels og andre
Berømtheders Nærværelse. De Samtidiges Vidnesbyrd er
saa begejstrede, at han, hvis man kan slutte derfra,
var endnu større som Taler end som Digter.
Den næste Gang Shelley stødte sammen med det regerende
Parti, havde Sammenstødet en helt anden tragisk
Karakter. Harriet var død, og paa Forlangende af
hendes Fader blev der for Kanslerretten indledet en
Undersøgelse om, hvem der besad flest aandelige og
sædelige Betingelser for Opdragelsen af Shelleys Børn,
den forhenværende Værtshusholder Westbrook eller
Forfatteren til Queen Måb og Alastor, der angivet
som Ateist var mistænkt for at ville opdrage sine
Børn til Ateister.
Lord Eldons Dom faldt ud til, at Shelleys hele
hidtidige Opførsel havde været i højeste Grad
usædelig, at han, langt fra at skamme sig herover,
omvendt gjorde sig til af de fordærveligste
Grundsætninger og anbefalede disse til Andre, at
Børnene følgelig burde berøves ham for bestandig,
dog saaledes, at han havde at sørge for dem med en
Femtedel af sin Indtægt. Børnene blev overgivne til en
Præst af Højkirken. Shelleys Smerte var saa frygtelig,
at end ikke nogen af hans nærmeste Venner nogensinde
senere vovede at omtale Børnene for ham..
I Digtet til Lord Eldon udraaber han: «Jeg forbander
dig i Kraft af en Faders krænkede Kærlighed, i Kraft
af Forhaabninger, der længe var opelskede og altfor
-nyligt er gaaede tabt, i Kraft af ædle Følelser, du
aldrig har forstaaet - j Kraft af det falske Hykleri,
der nu skal hænge ved deres uskyldige Læber som
Gift ved en aaben Blomt, i Kraft af den mørke Tro,
der solformørkende skal dække deres Vej fra Vuggen
og til Graven - og i Kraft af min Fortvivlelse, der
bringer en Fader til at jamre og raabe: Mine Børn
er ikke længere mine; Blodet i deres Aarer er mit,
men Tyran! deres besmittede Sjæle er dine.»
I Digtet til William Shelley, hans lille Søn med Mary,
hedder det:
De har taget din Broder og Sosterlil
og gjort dem uskikket’til Omgang for dig.
De har tørt deres Taarer og slukt deres Smil, der
hellige vare for mig.
Til en morderisk Tro, en Forbrydelsens Sag
de dem knægted fra Barnsben som Slaver i Mag,
og de Smaa vil forbande dit Navn og mit
fordi vi tænker frygtløst og frit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
