Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Den romantiske Skole
i Frankrig
vanskelig og tidsranende Rejse til Øen for at
undersøge Bjergværkernes Slakker, fandt Alt, som
han havde formodet, og i Turin indgav Ansøgning
om Bemyndigelse til Udnyttelsen, viste det sig,
at hin Genueser straks havde skaffet sig Eneret og
var paa bedste Vej til at blive en rig Mand. Ganske
vist var mange af de i Balzac’s Hjerne opdukkende
praktiske Spekulationer kun Hjernespind, men dog
røber ogsaa i dette Punkt hans Geni sig. Ligesom
Goethe saa ganske var en Natur i Naturen, at
hans Digterøje ved den tilfældige Betragtning af
en Palme opdagede Hemmeligheden ved Planternes
Metamorfose (en og samme Urform i alle Plantens
Dele) og som han ved den tilfældige Iagttagelse af
en halvsprængt Faarehjerneskal opdagede Grundlaget
for den filosofiske Anatomi, saaledes var Balzac
saa fuldstændigt Opfinder og Opdager i Smaat som i
Stort, at han som efter Folketroen de Synske havde
en Forudfølelse af, hvor Rigdomme laa skjulte,
og ligesom førte en Ønskekvist med sig i Haanden,
der af sig selv bøjede sig ned mod Guldet, den
navnløse, kønsløse Helt i hans Værker. Det lykkedes
ham rigtignok ikke at løfte Skatten: han var en
Troldmand, ingen Forretningsmand.
Allerede i dette første Tilfælde var hans Idé saa
heldig, som den var omfattende; han vilde paa én
Gang være Skriftstøber, Bogtrykker, Boghandler og
Forfatter; thi han skrev selv Indledningerne til
sine Klassiker-Udgaver og var Fyr og Flamme for
den smukke Plan. Men efter at han havde overtalt
sine Forældre til at overlade ham en stor Del af
deres Formue til hans Formaal, og efter at det var
lykkedes ham at grunde Skriftstøberi og Bogtrykkeri,
samt at trykke gode, etbinds, illustrerede Udgaver af
Moliére og La Fontaine, viste det sig, at de franske
Boghandlere som én Mand gjorde Front mod den ukaldede
Standsfælle, aldeles ikke vilde omsende hans Udgaver
og roligt oppe-biede hans økonomiske Tilintetgørelse
for selv at optage og frugtbargøre hans Tanke. Efter
tre Aars Forløb var han tvungen til at sælge sine
Bøger som Makulatur og sit Bogtrykkeri med stort
Tab. Han oplevede selv sin stakkels opfindsomme
Bogtrykkers Lidelser i Eva og David. Han gik ud af
denne Krise ikke blot som en fattig men som en i den
Grad gældbunden Mand, at han hele sit Liv igennem
uden Rast eller Ro maatte arbejde sig igennem dette
Gældsbjerg, for at tilkæmpe sig selv Uafhængighed og
erstatte sin Moder hendes Formue. Men Gælden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
