Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Ferdinand
Lassalle
kan man strides, men hvad der ligger imellem dern er
i ethvert Tilfælde ufornuftigt og følgestridigt.
Den ubetinget Ene, der ved sin Stilling var rykket
ud af alle Klassemodsætninger, og stillet højt over
Samfundet og alle Samfundsinteresser, kunde i det
mindste muligvis hellige sig til den almindelige
Interesse, det umaadelige Flertals Interesse. Om og
hvorvidt han gjorde det, afhang af Tilfældet: hans
personlige Indsigt og hans Evner og Karakter. Men han
kunde i det mindste gøre det og var ved sin Stilling
mindet om at skulle det. Og saaledes var da ogsaa i
Virkeligheden den gamle Enevældes Valgsprog i dens
gode Tid: Intet ved Folket, Alt for Folket.
Denne Tid er forbi. Repræsentativforfatningernes Tid
er indtraadt, o: den Tid, hvor Samfundet, som anser
sig for myndigt, selv vil tage Afgørelsen af sine
Anliggender i sin Haand. Fra det Øjeblik af er det
en logisk Umulighed, en haandgribelig Modsigelse at
lægge denne Afgørelse i Hænderne paa et Mindretal,
Samfundets velhavende Klasser. Disse Klasser, der
ikke mere er stillede udenfor Samfundsinteresserne,
men omvendt staar midt i disse Interessers Krydsild,
kan slet ikke Andet end anvende hin besluttende Magt
til deres egen Fordel, og saaledes ofre det uhyre
Flertals Velfærd for deres. »9
Man forsmaa ikke ved denne Lejlighed et Blik^ paa
Lassalles Krigskunst: Han benytter bestandig ethvert
Angreb paa tidligere Udtalelser af ham til at rykke
sine Løbegrave endnu et Stykke frem.
Det gjaldt om at bevise Sandheden af det ældre Udsagn,
at de indirekte Skatter overvejende betaltes af de
Fattige. Han viser først ved Citater, at tendensløse
Økonomer hobevis er enige herom, dernæst at hans egen
Fremstilling heraf har valgt de mildeste Udtryk,
dernæst at Regeringen, der anklager ham, har sagt
det samme som han, saa endelig, at den har søgt at
afhjælpe Ulykken som han, men er strandet paa Fordom.
Det gjaldt især om at bevise Tilladeligheden af at
udtale slige Sætninger for den fattige Mængde. Han
viser at den Fordom, hvorpaa Regeringen er strandet,
netop var Mængdens, at han altsaa ved at bekæmpe den
arbejder Regeringen i Hænde, at han altsaa snarere
fortjener Borgerkronen end Fængslet. Han, mod hvem
Sætningen, at de større Byrder giver de større Ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
