Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIV. Moderne Angreb paa Shakespeare. Den Bacon'ske Lære. Shakespeares Kundskaber paa alle Aandens og Naturens Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
113
Hovedfortjeneste var den at henlede Opmærksomheden
paa Jordens Lagdeling som det fornemste Bevismateriale
overfor Spørgsmaalet om dens Tilblivelsesmaade.
Det er da vel et Tegn paa Shakespeare’s alsidige
Genialitet, at han ogsaa her anende foregriber senere
Tiders videnskabelige Indsigt, men der er Intet
deri, som forudsætter en naturvidenskabelig Fagmands
Viden. Det er et Træk af samme Orden og Art som dette:
Hvor Gud paa Michelangelos Adams Skabelse ved med sin
Finger at berøre Spidsen af Adams fremstrakte Finger
vækker ham til Liv, er der som en tydelig Anelse om
den elektriske Gnist. Alligevel kendte først det
attende Aarhundrede Berørings-Elektriciteten, og
Michelangelo kunde ingen videnskabelig Forestilling
have om dens Væsen.
Shakespeares Viden var ikke af videnskabelig Art. Han
har lært af Mennesker som af Bøger med Geniets
Hurtighed. Visselig ikke uden energisk Arbejden,
thi for Intet faas Intet. Men han har maattet give
sin Tid til Teatret, til udannede og ringeagtede
Skuespillere, til Adspredelser, til Værtshuset. Og
selve Arbejdet er faldet ham let og har aldrig været
Nogen paafaldende. Hans Liv gav ham ikke Stunder til
langsom Forsken. Han har, skulde man tro, tænkt paa
sig selv, hvor han i Ind-ledningsscenen til Henrik
V lader Erkebispen skildre hans Helt, den unge Konge:
Hør blot engang hans kirkelige Lærdom,
og med Beundring vil af Hjertens Grund
I ønske, Kongen vorden var Prælat.
Hør ham forhandle Rigens Tarv og Bedste,
og I vil sige, det er just hans Fag,
og taler han om Krig, da skal I høre,
hvor Slagets Gru jer klinger som Musik;
giv ham et Æmne, hvor det gælder Statskløgt,
og han vil løse hver en gordisk Knude
let som et Hosebaand, saa Luften selv,
den kaade Spotter, tier naar han taler
og stum Beundring lurer i hvert Øre
for Honningen at stjæle af hans Visdom.
Det er et Under, hvor han Sligt har samlet, imedens al
hans Hu var vendt til Tant, hans Omgangsvenner dumme,
raa, ulærde, hans Tid optagen kun af Sus og Dus, og
aldrig noget Spor hos ham til Flid og aldrig sad han
ensom eller holdt sig fra Sviregilder og fra ringe
Samkvem.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
