Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
379
trins Skønhed, at han for dets Skyld oversatte de
tre første Akter af Dramaet og selv har skrevet en,
rigtignok saare mat, Efterligning af det i Slutningen
af sin Mort de César. Det er ogsaa i Anledning af
den, at han i sin, Bolingbroke tilegnede, Discours
sur la tragedie udtaler sig med saa megen Begejstring
og Misundelse om den engelske Scenes Frihed.
I de to sidste Akter rammes Brutus af Tilbageslaget
af sin Daad. Han medvirkede til Drabet af ædle,
uegennyttige, fædre-landskærlige Bevæggrunde;
men han rammes dog af Tilbageslaget, bøder dog med
Lykken og Livet derfor. Denne synkende Handling i de
to sidste Akter er - som i Reglen hos Shakespeare
- mindre virksom og fængslende end den stigende
Handling, der her fylder de første tre, men den har
et enkelt indholdsrigt, dybsindigt, glimrende bygget
og gennemført Optrin, Strids- og Forsonings-Scenen
mellem Brutus og Cassius i fjerde Akt, der udmunder
i Aabenbaringen af Cæsars Aand.
Indholdsrigt er dette Optrin, fordi det giver os
et alsidigt Billede af de to Hovedkarakterer -
den strengt retskafne Brutus, der oprøres over de
Midler, ved hvilke Cassius skaffer sig de Penge,
som deres Krigstog dog ikke kan undvære, og den
som Politiker i sædelige Spørgsmaal ret ligegyldige
Cassius, der dog aldrig har sin personlige Fordel for
Øje. Dybsindigt er Op-trinnet, fordi det fremstiller
os den lovstridige, oprørske Handlings nødvendige
Følger: grusom Optræden, hensynsløs Færd, slap
Godkenden af uhæderlig Handlemaade hos Underordnede,
da Myndighedens og Tugtens Baand én Gang er
sprængt. Glimrende bygget er det, fordi det med sine
vekslende Lidenskaber og sin stigende Forstemning, der
tilsidst slaar over i bevæget og inderlig Forsoning,
er dramatisk i Ordets stærkeste Forstand.
At Brutus for Shakespeares Tanke stod som Tragediens
sande Helt, røber sig med størst Tydelighed, naar
han slutter Stykket med den Lovtale, som han fandt
lagt Antonius i Munden i Plu-tarchs Brutus’ Levned;
jeg sigter til de berømte Ord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
