- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
161

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tryk for det Store og Afgjøreude «har en yndig,
en tækkelig, en livsalig Forkjærlighed for
Mellemtanken og Bibegrebet og Tillægsordet og
Stemningens Smaasnakken og Overgangens Nynnen» [1]
blev lær udviklet i en lige ordrig og tankerig
Lidenskabs Tjeneste. Der fremvoxede under denne
Forfatters Hænder ikke blot «en Literatur i
Literaturen» men et Sprog i Sproget, et Sprog, hvis
Stil var saa fjern som mulig fra Lapidarstilens
Ro og fra Nationalstilens Renhed, en ophidset,
overlæsset, udpenslet og snirklet Stil, i hvilken
Adjectivet, som gjør Foredraget bredt, spiller en
større Rolle end Verbet, som gjør det kraftigt,
og Stemningen en større Rolle end Konturen, men
hvor Alt var Lidenskab — et Sproglegeme, hvor
Alt var Puls. Hvor ornamenteret end Udtrykket
var, den Lidenskab, det udtrykte, var ikke derfor
mindre dæmonisk og mindre følt. Det var et
flammebugtet Sværd med maniereret Haandtag og
stærkt forsiret Klinge, men dræbende i sit Stød.
Lykkeligvis blev det aldrig brugt til at gjøre Skade.

Stilen her er en Stil, der sjældent er
egentlig talt som den korte Replik er det, og sjældent
er egentlig skrevet som en Bog, det er en Stil
midt imellem, omtrent som Brevstilen, der har
Noget af Talesprogets Fortrolighed og Fynd, Noget
af Bogsprogets Periodebygning og Arrangement.


[1] Stadier 459.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free