Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theologien af Moralen, medens han mener at bære
sig lige modsat ad. Det kan da ikke undre, at
han under sit Forsvar for Ægteskabet bestandig
tyer ind under saadanne ærværdige Fæstningsruiner
som at Ægteskabet er «den Gud velbehagelige
Stand» eller den at «Ægteskabet stiftes
i Himlen». [1] Det kan ikke undre, at Ægteskabet
gjennemgaaende fremstilles ikke som en ethisk,
men som en specielt christelig Institution, der paa
det nøieste hænger sammen med denne positive
Religion, beskyttes af den o. s. v.
Det kunde visselig ikke falde nogen moderne
Apologet af Ægteskabet ind at gaa saaledes
tilværks; han vilde alene af de sidste 20 Aars
politiske og videnskabelige Udvikling have lært,
at man ikke kunde gjøre Ægteskabet nogen slettere
Tjeneste end den at knytte dets Værd og Bestaaen
til en enkelt bestemt positiv Religion.
Dog herved er der ingen Anledning til at dvæle.
Men hvad der er des mere Grund til at fremhæve,
det er, at den Anskuelse af Ægteskabet
og Christendommen, som Assessor Wilhelm
foredrager, er en ganske anden end den, hvortil
Kierkegaard selv senere kommer, ja den stik
modsatte, saa at Kierkegaard ender med i sit
eget Navn i de hensynsløseste Udtryk at
fordømme den Christendomsopfattelse, som han her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
