Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
13
Svend rakte Ib Haanden, Tateren trykkede den og skred med lange og hur-
tige Skridt ind i Skoven, der straks skjulte ham. Svend gik tilbage i den Retning,
hvor man hørte Larmen af Jagtselskabet.
Just som Klapperne havde naaet hen imod Kredsen af Jægerne, og Skud paa
Skud knaldede fra alle Sider, kom et Vildsvin i jævnt Trav løbende ind over Skov-
vejen og fulgte langs med Tykningen paa den modsatte Side. Her havde man ud-
bredt et stort, mørkebrunt Klædestæppe paa Jorden, hvorpaa der var stillet tre Felt-
stole til Dronningen og hendes to Kavalerer, Ridder Kørbitz og Kai Lykke, Kaptajn
ved Dragonerne.
Flere Skud bleve straks løsnede mod Dyret, men intet af disse traf, idetmindste
Da Dronningen saa Vildsvinet uhindret
fortsætte sit Løb, vinkede hun til Rideknægten,
der holdt i Nærheden med hendes Hest, og
udbrød, henvendt mod Kørbitz og Kai Lykke:
»Tilhest! tilhest, I Herrer! lad os for-
søge paa at fælde dette Dyr i Flugten for
dog at faa lidt Afveksling i denne Jagt.«
Kai Lykke var straks, saa snart han saae
Dronningens Haandbevægelse til Rideknægten,
ilet hen til Hesten for at komme Ridder Kør-
bitz i Forkjøbet med at hjælpe Hendes Maje-
stæt op; derpaa besteg han og Kørbitz deres
Heste og nu begyndte et Ridt igjennem Skoven,
som langt bedre stemmede med Dronning
Sophies fyrige Gemyt end den uafbrudte
Dvælen paa et og samme Sted, der var
bleven iagttagen under den foregaaende Del
af Dagen.
Dronning Sophie var en udmærket Ryt-
terske. Allerede fra hendes tidligste Barn-
dom fortæller man, at hun fulgte sin Fader,
Hertug Jørgen, tilhest paa enhver af de Ma-
nøvrer, han anstillede med sine Soldater.
Denne jævnlige Øvelse gav hende en Sik-
kerhed og Behændighed, som tog sig saa meget bedre ud, fordi den forenedes
med alle en udmærket Figurs Fortrin. Denne Vinter fyldte Dronning Sophie sit ni
og tyvende Aar. Hun besad endnu hele Ungdommens friske, tillokkende Ynde, en
klar, hvid, næsten gjennemsigtig Teint, der i dette Øjeblik rødmede under det heftige
Ridt igjennem Skoven. De røde, fyldige Læber viste vel et Spor af Frivolitet, men
var det en Fejl, tilhørte den idetmindste ligesaa meget hele Tidsalderen som den
Enkelte. Hovedudtrykket i hendes Ansigt var iøvrigt en sorgløs Munterhed; dertil
formaaede de ikke at standse det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
