Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 24. Af Christensen og Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
handel i sit District den største Deel af Aaret, deels er det ikke rime-
ligt, at Nogen vilde foretage en Reise af mange hundrede Mile for
at drive en meget usikker Handel med en Besolkning, der især i Som-
mermaanederne er saa tyndt adspredt som den grønlandske. Desuden
Vilde en saadan Handel snart ophere af sig selv; thi Gronlcenderne
ere ikke istand til i en lang Tid at gjemme deres Prodnrter, og de
faae Prodneter, som de Jndfodte kunne tilveiebringe i den korte Tid,
Speculanthandlerne kunde opholde sig ved Kysterne, vilde langtfra være
istand til at dække Omkostningerne ved et saadant Foretagende Ende-
lig er der al Sandsynlighed sor, at om Handelen blev frigiven, vilde
den blive monopoliseret af Enkeltmand, og saafremt der ikke blev taget
Forholdsregler derimod, vilde den sikkerlig meget snart gaae over i
fremmede Nationers Hænder, hvorved da Fordelen for de danske- Hand-
lende vilde gaae aldeles tabt» — Da altsaa Handelen paa Gronland
bestandig vil vedblive at være monopoliseret, oss den, der er iBesiddelse
af Monopolet, ogsaa vil udøve Formynderskab over de Jndfodte, er
det dog langt bedre for disse, at Stateir beholderkllionopoleh da denne
ikke soger eller maa søge en Finantsressouree derved, men kun Tilveie-
bringelse af Omkostninger til Judbhggernes Tarv. Handelen er alt-
saa ved et Land med saa særegne Forhold ikke uværdig for Staten, og
det forekommer os saa langtfra, at Staten begaaer nogen Uret mod
Gronlcenderne ved at bibeholde Monopolet, at vi snarere betvivle, om
Staten, efter de Foranstaltninger, den allerede har gjort i Gronlcen-
dernes Interesse, kan have Ret til at give Slip paa dette Illconopol
Man har endnu søgt at hente en Indvending mod Ellkonopolet
og et Forsvar for Handelens Frigivelse i den Omstændighed- ak Be-
folkningen ester alle de Bestræbelser, der ere gjorte for den, i omtrent
130 Aar ikke er bragt videre i Cultur, end den er. Men denne Ind-
vending maa nødvendigviis tabe i Vægt, naar- man tager Hensan til
de for Culturens Udbredelse hemmende Omstændigheder, som baade de-
Jndsodtes Levemaade og Natursorlwldene fore) med sig. Vi ville ikke
nægte, at der til enkelte Tider kunde væi·e gjort Mere i denne Ret-
ning, men vi ville ikke her undersøge, hvori Grunden dertil kan ligge.
Vi ville kun gjøre opmærksom paa, at de stor-ste Vanskeligheder altid
ere de værste at overvinde, og at der nødvendigviis maa medgaae en
lang Tid, inden den fornødne Erfaring om, hvad der bor gjøres-, og
hvad der bør« lades, kan erhverves, og inden Bestræbelser i deri Ret-
ning kunne blive saa frugtbringende, at Folgerne deraf med Lethed
kunne spores, ligesom en gold og uopdhrket Jordbund sorst efter en
lang og meisommelig Behandling bliver skikket til at frembringe Sæd.
Det kan imidlertid ikke nægtes- at der er err Fremadskriden til det
Bedre, hvad man med Lethed vil bemærke, naar man sammenligner
Befolkningen ved Colonierne i Diseobugten med Grvnlaenderne ved
Umanak eller Upernavik. Disse to Etablissementer ere ogsaa de yngste
i Nordgroularid, og langt yngre end de øvrige.
Efter- det Foregaaende antage vi ikke alene, at den gronlandske
Befolkning befinder sig langt bedre under Regjeringens Monopol, end
den vilde besinde sig, om Handelen blev overladt til Private, men vi
-.-—·–-—.—- —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
