Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Missionsvæsenet - 31. Af Nielsen og Wandall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
alle Tilfælde vil det vundne Resultat ikke staae i Forhold til de der-
paa anvendte Bekostninger. ’Vi ansee det idet Hele for unaturligt
at sende Gronlcenderrre saa langt bort fra deres eget Larid til et andet
Land, der er saa forskjelligt fra deres, med Hensyn til Sprog. Sæder
og Skikke, og hvor— den største Tid af deres Ophold nødvendigviis
maa gaae med til at lære det fremmede Sprog, altsaa gaae tabt
her, hvad de egentlig skulde lære. Vi forudsee den Vanskelighed, som
vil være forbunden med herneden at skaffe dem Lærere, der ere be-
kjendte, vi ville ilke engang sige med deres Sprog, men blot med
deres Tankegang; thi de hjemkomne Missionaerer ville den største Deel
af Aaret, paa Grund as deres Embedsforretninger ikke kunne paatage
sig en saadan stadig Underviisning Vi frygte for, at Gronlasnderne
hernede ville blive vante til en Levemaade, som de ville savne,
naar de senere gaae tilbage til Grenland, ikke at tale om andre Fa-
rer, for« hvilke de hernede kunne blive udsatie. Og endelig formene vi,
at deres Nedsendelse hertil vilde udkræve langt større Bekost-
niuger end deres Uddannelse ved Seminarierne·
Sammenligne vi paa den anden Side de forannaevnte Forsisg med,
hvad der hidtil er udrettet ved Seminarierne, da trol- vi, at disse nok
kunne udholde Saunnenligningen; thi det maa vel erindres, at Semi-
narierne endnu ere nye og som alt nyt have meget at kæmpe imod.
Vi sor- vort Vedkommende have den Overbeviisning, at deres Oprettelse
er et af de hensigtsnnrssigste Skridt, som i meget lang Tid ere gjorte
for Gronlands Opkomst i aandelig Henseende- naar de blot maae blive
godt bestvrede, og alle ville gjore sor· deres Fremme, hvad de formaae.
Det forekommer os saa klart, at en Anstalt i selve Grunland, der ude-
lukkende er beregnet paa at danne Kateketer-, og hvor der undervises
idet gronlandske Sprog og as Mænd, som ere bekjendte
med Grønlænderue, tildeels endog af gronlandske Lærere, maa
kunne udrette ganske andre Ting end Lærk«re hernede, der enten vilde
paatazze sig denne Underviisning som en Bifortjeneste og da ogsaa drive
den som en Biting, eller som maatte uddanne sig og lonues for dette
Øiemed, i hvilket Tilfælkse der vilde udkræves ganske andre Summer
end de hidtil hertil normerede, foruden de ovenfor paapegede Vanske-
ligheder med Hensyn til Eleverne, de vilde faae at kæmpe med. —
Hertil kommer, at de kostbare Seminariebygninger og Ju-
ventarier engang ere der, og at de paa dem anvendte Udgifter
vilde være spildte, dersom Principet sor-arrdredes. — Og endelig maae
vi endnu engang fremhæve det oekonomiske Hensyn, og søge
at godtgjøre vor foran udtalte Paastand, at Elevernes Uddannelsei
Grouland ere ulige billigere end deres Nedsendelse til Danmark. Vi
ville forsøge dette ved at fremsætte følgende Regnestykke: 16 Elevers
Underviisniug ved Seminarierne koster nemlig efter de nu bestaaende
Forhold aarligen:
Serninarieforstandernes Løn .......... 500 Rdlr«.
Tillæg til Seminarielærernes Løn ..... 500 —
Understøttelse til Eleverne ............ 600 ——
1600 Rdlt«.
eller omtrent 10i) Rdlr·. aarligeti for hver Elev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
