Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foersom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foligno
forekommer iscrr af Kobber, S«?lv og Tin (©tan*
niol). 3)ct ftbfte brugcS til ©elccgning af Bag»
siden paa Speile, til Flastekapsler o. d. og over»
stryges ofte med farvede Fernisser. Splv- og
Guldfolie lcrgges undertiden under indfattede LEdel
stene for at hceve deres Glans. — Folie betyder ogsaa
i figurlig Forstand alt, som tjener noget til Un
bertag, taber noget fremtrcrde med sterre Glans.
tyoltgno (übt. golinjo), By i den italienske
Provins Perugia, med 8,000 Indb. og Silkeavl.
Folio, Bogformat, i hvilket Arket kun er brattet
en Gang om o§ saaledes übgjør to Blade. —
Foliant, Bog t Folioformat.
Folk betegner i (Stenografien enhver. Del af
Menneskeheden, som ved Herkomst, legemlige og
aandelige Eiendommeligheder, Sprog, Historie og
Kultur forbindes til en Cnhed ligeoverfor alle andre
Folk. I denne Forstand er altsaa Folk ens
betydende med Nation (s. d.) I statsretslig For
stand betegner Ordet alle de til en Stat forenede
Mennesker. Endelig kaldes ofte i snevrere For
stand samtlige de Individer i en Stat, som staar
i et unoersaatligt Forhold, Folket, i Modscetning til
Regjeringen.
Folkehpiskoler kaldes i Danmark og Norge
en Art unber privat Bestyrelse ftaaenbe Skoler
for ben vorne Ungdom, i hvilke denne navnlig
gjennem frie Foredrag meddeles mere videre
gaaenbe Kundstaber end Almuefkolen kan byde,
iscrr hvad Fedrelandets Forhold og Historie, Lite
råtur osv. angaar. Tanken om saadanne Skoler
udgik i Trediveaarene fra N. F. S. Grundtvig,
fom bl. a. virleoe for at faa SorF Akademi for
andret til en faaban. Den fyrste FolkeWskole
anlagdes 1843 i Rydding i Nordslesvig. Senere,
iscrr efter 1864, har disse Lcrreanftalters Tal hurtig
»ojet, saaledes at ber Vinteren 1873 i Danmark
fandtes 60 af dem med ca. 150 Lcerere og 1700
Elever. De fteftc af dem har STttfCub af bet
Offentlige. — Med ben grundtvigianske Bevcr
gelfe forplantedes ogsaa Folkehpifloletanken til
Norge, og 1866 anlagdes den fyrste ©fole af
dette Slags paa Sagatun ved Hamar af Herman
Anker og O. Arvefen. Ved Siden af denne ©fole,
fom endnn beftaar. har lignende Undervisnings
anstalter vcrret holdte med vexlende Held og for*
skjellig Signing rundt om i Landet. En af de
betydeligste er Skolen paa Vonheim i Gausdal,
oprettet af Kristofer Icmson og Christoffer Bruun ;
den havde i Skoleaaret 1878—79 i bet hele 39
Elever (22 ©utter og 17 Piger). — De Private
FolkehMolers Antal var 1875—76 10 med et
famlet Elevantal af ca. 190. Desuden fandtes 3
FolkeWskoler med Bidrag af det Offentlige og un*
ber offentlig Kontrol (Elevantal 157). 1 1879—80
n^d 6 Skoler offentlig Understøttelse. — I Sverige
har disse Skoler derimod kun sundet et Par Efter
lignere.
Folkenborg, Gaard i Eidsbergs Prestegjeld,
Smaalenenes Amt, antages at vcrre det i Historien
omtalte Folkisberg, hvor Kong Haakon HaakonssM
ftdtes.
Folkeret betegner 3nbbegrebet af be Retsscet
ninger, b,borefter be mettent ©taterne opstaaede
Retsforhold bestemmes. Tidligere fljelnede man
mellem en faafalbt naturlig eller filosofifk
Folkeret, hvorved forftodes de Retsscrtninger, som
ifølge sit eget Indhold tillagdes forbindende Kraft.
Folkeslag
og positiv Folkeret eller Summen af de Set
ninger, forn havde sin Grund i Overenskomster
(Traktater) eller folkeretlige Vedtcrgter. Denne
Skjelnen er nu opgiven. Alle gjeldende Retsscrt>
ninger i Folkeretten er af positiv Oprindelse. Da
Folkeretten fra f^rst af er udviklet mellem de kristne
europceiske Stater og med faa Undtagelser endnu
kun omfatter disse, betegner Folkeret ogsaa det
samme som europcrisk Folkeret. Skaberen af
Folkeretten som selvstcendig Videnstab er den be
rømte hollandste Retslcrrde Hugo Grotius (s. d.),
forn 1617 udgao det fyrste Verk af denne Art:
Om Krigens og Fredens Ret". Senere har
Emnet vceret bearbeidet af en Rcrkke Forfattere,
af hvilke iscrr Vattet, Wheatou, Heffter, Field og
Bluntschli fortjener at ncrvnes.
Folkeslag betegner i Ethnografien omtrent det
samme som Oolk. Den store Mangfoldighet» af
Folkeslag, som findes paa Jorden, har givet An
ledning til, at man gjentagne Gange har forspgt
at sammenstille dem i en systematisk Orden i Lig>
hed med, hvad man har gjort for Planters og
Dyrs Vedkommende. Den Wste Inddelingsgrund
har man s^gt i Folkeslagenes legemlige Eien
dommeligheder, Hudfarve, Statur, Håar o. s. v>,
og saaledes fremkom Blumenbachs Lcere om de
fem Menneskeracer, den kaukasiske (hvide),mon
golske (gule), malayiske (brune), amerikan
ske (kobberr^de) og cethiopiske (sorte ?: Negre.)
Hver af disse Racer antog man svarede til en af
de 5 Verdensdele. Bed en ncrrmere Betragtning
viser det sig imidlertid, at dette ikke er Tilfcrldet.
idet f. Ex. den mongolske Race, forn skulde svare
til Asien, ikke paa langt ncrr er den eneste eller
mest eiendommelige for denne Verdensdel, lige
saalidt som Størsteparten af Afrikanerne kan reg
nes til de egentlige Negre. En anden ocrsentlig
Indvending mod Blumenbachs System ligger
deri, at hans Inddelingsgrund er ganske ydre og
vilkaarlig, saaledes at en virkelig videnfkabelig
Inddeling ikke kan baseres derpaa. Svensteren
Retzius har derfor opstillet et andet System, i
hvilket Hjerneskallens Form er lagt til Grund for
Inddelingen, og efter hvilket Folkeslagene deles i
voliotioeeptlllli (med langstrakt Hoved, hvis
Axe fra Panden til Nakken er lcengere end Axen
mellem begge Tindinger) og Ll-aokx^eptiaii
(med kort og bredt Hoved). Hver af disse Hoved
grupper deles igjen i kroFnatKi med frem
springende Kjerver (fpids Ansigtsvinkel) og Oi-
tlio^natki med mere tilbagetrcedende Under
ansigt (stump Ansigtsvinkel). En Modifikation af
Retziuss System er opftillet af Welcker. — Alle
disfe Systemer, som kun tåger Hensyn til den ud
vortes Legemsbefkaffenhed, lider imidlertid af altfor
stor Übestemthed, idet de ydre Eiendommeligheder
hos Folkeslagene ikke paa langt ncrr er saa indbyrdes
forskjellige, som Dyrenes — noget som felger af,
at alle Mennesker tilhører samme Art — hvor
for Adskillelsen mellem Racerne ikke bliver faa
distinkt, som Mfleligt kunde vcrre. En langt mere
karakteristisk Inddelingsgrund har man i den senere
Tid sundet iSprogene, og den paa disse i For
bindelse med den ydre Legemsform grundede Ind
deling har derfor nu for det meste fortrcrngt de
tidligere Systemer. Man kjender tre Hoveoracer:
den indo-europcriste ( jafetifke"), den semitiske og
den afrikanske ( chamitiste") og alt, hvad der ikke
527
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
