Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Institut - Institution - Instruere - Instruktionsskolen til Uddannelse af Infanteriofficérer uden fast Løn - Instrument - Insult - Insurgent - Intaglio - Integralregning - Integritet - Intellektuel - Intelligens - Intendant - Intension - Intention - Interdikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Instituttan
deles i 6 Sektioner (for Filosofi; Moral;
Lovgivning, Statsret og Jurisprudens; Statsøkonomi
og Statistik; almindelig Historie og Historiens
Filosofi; Politik, Administration og Finanser).
Hvert Akademi har en Sekretær,
Videnskabsakademiet to. Foruden ugentlige Sammenkomster og
et aarligt høitideligt Møde i hvert Akademi,
holdes ogsaa et aarligt Fællesmøde af det hele
Institut. — Under Revolutionen opløstes 1793 alle de
tidligere bestaaende af disse Akademier; istedet
oprettedes 1795 et „Institut national“ med tre
Klasser og 144 Medlemmer; Bonaparte forøgede
1804 Klassernes Antal til fire. 1816 fik Institutet
sin nuværende Ordning.
Institution, lat., Indretning, især offentlig. —
Institutioner, i Retshistorien bl. a. Betegnelse
for en af Keiser Justinian udgiven kortfattet
Lærebog i den romerske Ret „Institutiones Justiniani“.
Instruere, lat., give en Forskrifter for,
hvorledes han i et givet Tilfælde skal forholde sig;
undervise, belære; indrette. — Instruktion ell.
Instrux, Anvisning, Forskrift. —
Instruktorisk Maxime, i Processen d. s. s.
Forhandlingsmaximen (s. d.).
Instruktionsskolen til Uddannelse af
Infanteriofficérer uden fast Løn oprettedes i
Kristiania ved kgl. Refolution af 27de Novbr. 1866
og begyudte sin Virksomhed 1ste April 1867. Den
var henlagt under samme Bestyrelse som Krigsskolen.
Den, som ønskede at blive Elev, maatte være
værnepligtig eller i modsat Fald forpligte sig til at tjene
mindst 5 Aar i Linien som Officér uden fast Løn; han
maatte i Regelen ikke vare yngre end 20 eller ældre
end 32 Aar, maatte, hvis han allerede var Militær,
have endnu mindst 2 Aars Tjenestetid tilbage, førend
han skulde overgaa til Landeværnet, maatte enten
have bestaaet Examen artium eller
Optagelsesprøven ved Krigsskolen eller fuldstændig have
gjennemgaaet en offentlig Realskole eller en privat
Skole, som dermed kan stilles i Klasse, eller ogsaa
ved en Adgangsexamen kunne godtgjøre at være
i Besiddelse af en til en af de foran opstillede
Kundskabsfordringer svarende Grad af Dannelse. —
Kursuset har hvert Aar været 122 Dage. Af Under
visningstiden (i 1880 ca. 9 Timer pr. Dag) blev
s. A. ca. 17,4 % anvendt til theoretisk Undervisning
(Taktik og Felttjeneste, militær Administration og
Retspleie, militær Topografi, Vaabenlære og
topografisk Tegning), 73,7 % til praktiske Øvelser og
8,9 % til Opstillinger, Visitationer m. m. De
udexaminerede Elever er af Armédepartementet
blevne beskikkede til Sekondløitnanter uden fast
Løn efter Indstilling fra Krigsskolens Chef
gjennem Armékommandoen. De er fordelte mellem
de forskjellige Infanteribrigader efter disses Behov
og rangerer næst efter fastlønnede
Sekondløitnanter. De Sekondløitnanter, som overgaar til
Landeværnet, bliver ansatte som Premierløitnanter
uden fast Løn ved Landeværnet. Ansættelse som
Officér uden fast Løn giver ikke Ret til
Avancement til militær Embedspost, dog kan Kongen i
Krigstid som Belønning for udmærket Forhold
give saadan Ret. Sekondløitnanterne uden fast
Løn forretter i det første Aar af sin Tjenestetid
Tjeneste ved de garnisonerende Afdelinger i indtil
6 Maaneder; forøvrigt kan de, saalænge de staar
i Linien, efter Behov indkaldes til Tjeneste, i
Fredstid dog kun i de 5 første Tjenesteaar. — Fra
og med 1881 sker Uddannelsen efter Planen af 1872
paa Krigsskolen i dennes første (yngste) Klasse.
For at kunne optages maa Vedkommende være
Student og have fuldstændig gjennemgaaet Rekrutskole
og Bataillonssamling. Uddannelsen varer et Aar.
Instrument, lat., et Redskab eller Verktøi til
videnskabelige, kunstneriske eller tekniske Øiemed.
De musikalske Instrumenter deles i Blæse-,
Strenge- og Slaginstrumenter. — Instrumentalmusik,
Musik, som frembringes ved Instrumenter (modsat
Vokalmusik, d. e. Sang). — Instrumentation,
Ordningen og Fordelingen af Instrumenterne i
Kompositioner for Instrumentalmusik eller for
Sang med Instrumentalakkompagnement.
Insult, lat., Fornærmelse. — Insultere,
fornærme, udskjælde.
Insurgent, lat., Oprører, en, som deltager i
en Opstand. — Insurrektion, Opstand, Oprør.
Intaglio (udt. Intaljio), se Kamé.
Integralregning, i den høiere Mathematik
det omvendte af Differentialregning (s. d.). Man
søger ved dens Hjelp en Funktion, naar Loven for
dens Forandring med uendelig smaa Tilvexter er
bekjendt. Ved Integralet forstaar man
Summen af alle disse Tilvexter, altsaa den søgte
Funktion. Integralregningens Hovedlove fandtes
samtidig med Differentialregningen af Newton og
Leibnitz; men det vanskelige Emne beskjeftiger
fremdeles de største Mathematikere. Af Nordmænd har
Abel og Lie heri gjort betydningsfulde Opdagelser.
Integritet, lat., Helhed, ubeskaaren Tilstand. —
Integrerende Del, væsentlig Del af en Helhed.
Intellektuel, som angaar Viden og
Erkjendelse. — Intellektualisme ell.
Intellektualfilosofi, den filosofiske Retning, som ikke søger
Erkjendelsens Kilde i den sanselige Iagttagelse og
Erfaring, men i Forstanden og Fornuften
(modsat Emperisme og Sensualisme). —
Intellektuel Anskuelse, se Schelling.
Intelligens, lat., Forstand, Indsigt,
Erkjendelse, aandelig Dannelse; Evnen til at tilegne sig
aandelig Dannelse; ogsaa et Individ, som er i
Besiddelse af denne Dannelse (er intelligent).
Intendant, lat., Opsynsmand,
Overopsynsmand, Direktør. — Intendantur, den Gren
af den militære Forvaltning, som sørger for
Troppernes Indkvartering, Beklædning og Bespisning.
Intension ell. Intensitet, lat., Spending,
en forhøiet indre Virksomhed i Modsætning til
Extension (Udstrækning). — Intens ell.
intensiv, stærk (f. Ex. om Lys); inderlig.
Intention, lat., Retning, Villiesretning,
Hensigt.
Interdikt, lat., i den romerske Ret en
Befaling fra Prætor, ved hvilken en Person sattes i
Besiddelse af en Ting eller stadfæstedes i
Besiddelsen. — I den katholske Kirkeret betegner
Interdikt et paveligt Forbud mod at afholde
Gudstjeneste og andre kirkelige Ceremonier i et Land
(interdictum generale) eller en Del deraf
(interdictum particulare). Dog tillodes i
Almindelighed at forrette Daaben og meddele Døende den
sidste Olie. Den Slags Interdikt, som kaldtes
lokalt Interdikt, brugtes tidligere som kirkelig
Straf for samtlige Indbyggere i et Land eller en
Egn og svarede til Exkommunikationen for den
Enkeltes vedkommende. Det er nu ophævet,
hvorimod det personale Interdikt, d. v. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
