Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krimkrigen eller den orientalske Krig - Kringelen - Krinoline - Krisis ell. Krise. — Ministerkrise. — Handelskrise, se Handel - Krissa - Kristendom. — Kristne. — Den kristne Kirke - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inkermann 5te Novbr. 1854 og ved Eupatoria 17de
Febr. 1855) trak den russiske Overgeneral
Gortschakoff sig indenfor Fæstningens Mure, som ivrigt
bombarderedes af de Allierede. Dette
Bombardement førte dog ikke til noget, da Russernes Ild
ei gav Franskmændenes og Englændernes noget
efter i Styrke og Udholdenhed. St. Arnauds
Eftermand Canrobert afløstes imidlertid af
Pelissier, som besluttede at forsøge en Storm; da
Beleiringshæren havde faaet Forstærkninger, foretoges
den 8de Juni et Angreb, hvorved et Par vigtige
Udenverker faldt i de Allieredes Hænder; Stormen
paa selve Hovedfæstningen den 18de Juni blev
derimod tilbageslaaet, og de Allierede led store Tab.
Endnu en Gang forsøgte Russerne Krigslykken i
aaben Mark, idet en russisk Hær paa 200,000
Mand den 16de August angreb de Allierede ved
Tschernajafloden; men Udfaldet blev, at de med
et Tab af 9,000 Mand maatte trække sig tilbage.
Den 8de Septbr. forsøgtes en ny Storm, efterat
Fæstningen i tre Dage var bleven beskudt paa det
voldsomste, og nu lykkedes det den franske General
Mac Mahon at sætte sig fast i det stærke
Malakofftaarn. Dermed var Sebastopols Skjebne afgjort.
Russerne forlod i Nattens Løb Byen, efterat de
havde stukket Ild paa den og sprengt flere
Fæstningsverker i Luften. Keiser Nikolaus var
imidlertid død, og da Ruslands Modstandskraft for
en stor Del var lammet, væsentlig paa Grund af
det uhyre Folketab, indgik Alexander den anden
paa at underhandle, og 30te Marts 1856 sluttedes
Freden i Paris, hvorved Rusland afstod fra sin
Høihedsret over Donaufyrstendømmerne.
Desuden overlod det et Stykke af Bessarabien til
Moldau samt indgik paa ikke at holde nogen
Orlogsflaade i Sortehavet og ikke paany at befæste
Ålandsørne, hvis Fæstning Bomarsund ødelagdes
af den engelsk-franske Østersjøexpedition. —
Krimkrigen antages at have kostet en halv Million
Mennesker Livet.
Kringelen, et Bjergpas i Sels Sogn, Vaage
Prestegjeld i Gudbrandsdalen, bekjendt ved den
Seier, som Gudbrandsdølerne her vandt 1612
over Oberst Sinclair (s. d.).
Krinoline, oprindelig et til Underskjorter for
Damer bestemt løstvævet Tøi med Islæt af
Hestehaar; senere et System af Ringe af Fiskeben,
Spanskrør eller Staalfjere til at udspende
Damekjoler med. Krinoliner opstod først i Frankrige
og var omkring Midten af dette Aarhundrede
meget i Brug, men er nu forsvundne.
Krisis ell. Krise, gr., Afgjørelse; afgjørende
Vending i en Sygdoms Gang. — Ogsaa
afgjørende Vending eller Forandring i en eller anden
Sag, saaledes Ministerkrise, det Tilfælde, at
alle eller flere af et Lands Ministre aftræder. —
Handelskrise, se Handel.
Krissa, gammel og rig By i det gamle
Grækenland, i Fokis, ved den krissæiske Bugt, nu Bugten
ved Salona.
Kristendom, den af Jesus Kristus stiftede
Religion, der erkjender ham for Guds Søn og
Verdens Frelser. Kristendommen stemmer overens
med Jødedommen deri, at begge bekjender alle
Tings Skaber og Opholder som den eneste sande
Gud, og at Mennesket ved Syndefaldet har for
spildt sin Ret til den evige Salighed og derfor
maa frelses ved den af Gud lovede Messias. Men
der er den Forskjel mellem begge, at
Kristendommen erkjender Jesus af Nazareth som den af Gud
sendte Frelser, medens Jøderne endnu venter paa
Messias’s Komme. Kristendommens Grundprincip
er altsaa Guds Søns Menneskevorden og hans
Forsoningsverk. Medens den jødiske Religion og
dens Forjættelser begrændses til et enkelt Folk, er
Kristendommen bestemt til at forkyndes for og
tilegnes af den hele Menneskehed. Dens Bekjendere
kaldes med det fælles Navn Kristne og deres
Samfund den kristne Kirke. I denne optages
Mennesket ved Daaben i den hellige Treenigheds
Navn. Kristendommen lærer, at Mennesket ved
at tilegne sig Kristi Forsoning frelses fra evig
Fortabelse, og denne Tilegnelse sker ved Troen,
som den Helligaand skjænker de Bodfærdige ved
Naademidlerne. Denne Tro viser sig i
Kjærlighed, Ydmyghed, Forsagelse og i et helligt med
Kristendommens Lære stemmende Liv. — Paa
den første Pintsefest efter Kristi Himmelfart (ca.
Aar 30) blev i Jerusalem den kristne Kirke stiftet ved
Aandens Udgydelse over Kristi der forsamlede
Disciple, og den saaledes stiftede Kirke blev derpaa
strax forøget med omtr. 3,000 Personer, som ved
Apostelen Peders kraftige Prædiken blev bevægede
til at lade sig døbe. Den kort efter udbrudte
Forfølgelse bidrog mægtig til Kristendommens
Udbredelse. Allerede i sidste Halvdel af det 1ste Aarh.
var der stiftet kristne Menigheder saavel rundt om
i Lilleasien som ogsaa i Grækenland og Rom.
De romerske Keisere betragtede den nye Lære i
Begyndelsen som en Afendring af Jødedommen, men
det varede ikke længe, førend de i den saa en ny,
statsfarlig Religion, som de da søgte at udrydde
med Ild og Sværd. Under disse Forfølgelser
voxede imidlertid de Kristnes Antal Dag for Dag,
indtil Kristendommen omtrent 300 efter Kirkens
Stiftelse blev erklæret for Statsreligion i det
romerske Rige, hvad der næsten vil sige det samme
som i hele den civiliserede Verden. Det varede
dog længe, inden den blev almindelig antagen af
det mægtige Riges forskjellige Folkeslag, hvilket
vel for en stor Del skyldtes den voldsomme Maade,
hvorpaa den i Regelen søgtes udbredt [[** punktum mangler i trykt tekst, plass avsatt **]] Endnu
længere Tid tog det, inden den fra det romerske
Rige af blev udbredt blandt de øvrige Folk i
Europa. I Begyndelsen af det 9de Aarh.
forkyndtes den af Ansgar (s. d.) i Danmark og
Sverige; omtr. 100 Aar senere forsøgte Haakon
Adelstensfostre at indføre den i Norge, men det
lykkedes først Olav den hellige at faa den mere
almindelig antagen (ca. 1020). Om
Kristendommens Udbredelse i de øvrige Verdensdele se Art.
Mission. For Tiden antages Kristendommen at
tælle henved 400 Millioner Bekjendere. Se forøvr.
Artiklerne Kirke og Religion.
Kristian, Navn paa 9 danske Konger, af hvilke
de to første sædvanlig anføres med Navneformen
Kristiern. — Kristian (Kristiern) den første,
Stamfaderen til det oldenborgske Kongehus, f. 1426,
d. 1481, var Søn af Grev Didrik den lykkelige af
Oldenborg og Delmenhorst og var en Datterdatters
Sønnesøns Dattersøn af Erik Glipping. Efter
Kristoffer af Baierns Død og efterat Grev Adolf den
ottende af Holsten havde afslaaet den danske Krone,
blev denne tilbudt Kristiern, som modtog den og
efter at have underskrevet den ham af Rigsraadet
forelagte Haandfæstning l448 blev valgt og hyldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
