Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristiania
(opftrt 1862—66), Universitetet (1841—53),
Departementsgaarden, den geografiske Opmaalings og
det statistifie Centralbureaus Bygning, det kemiste
Laboratorium, Skulpturmuseet, Stiftsgaarden, Pa<
lcret, Raadhuset, to lernbane-Stationsbygninger :
for Vestbanen samt for Nord-, Vst- og Sydbanerne,
Frimurerlogen med Byens Festivitetslokale, det nye
Rigshospital, Armeens Verksteds- og Depotbygnin??
ger m. fl. Af Kirker findes 10, hvoraf 1 katyolst ;
desuden vil i den ncrrmeste Fremtid blive opfMt 4
nye. Den crldste af Byens Kirker er Gamle Akers;
den er opfM af Graasten og ncrvnes allerede
1080 som Fylkeskirke for Vingulm^rk. Vor Frel
sers Kirke (opftrt 1695—97, restaureret 1849—50)
er Byens Hovedkirke. Af offentlige Pladse kan
foruden Slotspladsen nævnes Bankpladsen ved Kri
stiania Theater, Grev Wedels Plads ved Fcest
ningen, Eidsvoldspladsen ved Storthingsbygningen,
Studenterlunden ved Universitetet og Olaf Ryes
Plads paa Grünerløkken. Af Torve har Byen 6:
Stortorvet, Youngstorvet, Jernbanetorvet, Lille
torvet og Kvagtorvet samt det nye Torv ved Anker
broen. Byen bestoder kun faa monumentale Kunst
verker ; blandt disse er en Rytterftatue af Karl Johan
(foran Slottet), en Statue af Kristian den fjerde
(paa Stortorvet) og Wergelandsstatuen (paaCids
voldspladsen) de vigtigste; en Statue af Professor
Schweigaard vil om kort Tid blive reist. Kristiania
har et Universitet (s. d.), hvortil lMer et astronomisk
og et magnetisk Observatorium, et meteorologisk
Institut og en botanisk Have. Af Were Undervis
ningsanstalter findes desuden Krigsskolen, den mili
tere HKstole, en Kathedralstole, 6 private Latin- og
Realskoler, 1 kommunal og 1 privat Borgerskole,
1 Handelsgymnasium, 1 SjMandsskole, 5 Under
officersstoler, 1 Tegnestole og 1 teknisk Skole; for
den elementcere Undervisning findes 10 Almue
floler samt 7 stirre og flere mindre private Pige
skoler. Af Kunstanstalter kan nevnes Kobberftik
og Haandtegmngssamlingen, Kunstindustrimuseet,
Skulpturmuseet samt Nationalgaleriets og Kunst
foreningens Samlinger af Malerier. Blandt lcrrde
og andre offentlige Selskaber merkes Videnflabs
selfiabet (stiftet 1857), Foreningen til norske For
tidsmindesmerkers Bevaring, den historiske For
ening, Selskabet for Norges Vel og Selskabet til
Folleoplysningens Fremme. Af offentlige Biblio
theker findes Universttetsbibliotheket, Kathedral
skolens og det Deichmanske Bibliothek (se disse Art.).
Ang. Rigsarkivets Bibliothek se Art. Rigsarkiv.
Byens Theatre er Kristiania Theater paa Bank
plassen, Folketheatret i MMergaden og Tivolis
Theater (tidligere Klingenbergs). Blandt Byens
Banker og Pengeinstituter merkes: en Afdeling
af Norges Bank, Hypothekbanken, den norske
Kreditbank, Kristiania Bank og Kreditkasse, Kristiania
Handelsbank, Kristiania Sparebank, Akers Spare
bank, Spareskillingsbanken og Haandverkernes
Sparekasse. Af Hospitaler og milde Stiftelser
kan nevnes Rigshospitalet, som foruden at vcere
en Anstalt for Syge tillige er knyttet til Univer
sitetet som praktisk Uddannelsesanstalt for de medi
cinste Studerende; til Hospitalet Wrer en FMels
stiftelse og en lordemoderstole. Endvidere findes
det militere SygehuS, Byens Fattig- og Sygehus,
dens Sindssygeasyl, Oslo Hospital, Diatonisse
llnstlllten, Instiwteme for Blinde, D??vstumme og
for aandssvage Børn, Sjømænds Hvile, Kong
Kristiania
Oskars Minde (for ældre, ugifte Damer), Op
fostringshuset, det Ankerste Waisenhus, Magdalene
stiftelsen, Eugenias Stiftelse m. fl. Til Lettelse af
Kommunikationen er der anlagt Sporvei i nogle af
de vigtigste Gader. — Kristiania er Sædet for den
norske Regjering, for Storthinget og Høiesteret samt
for Kristiania Stiftsoverret. Her findes tillige Ar
méens Hoveddepot, ligesom ogsaa 1ste og 2den Batal<
jon af Artilleribrigaden, den gevorbne Eskadron af
Kavaleribrigaden, Norste Jægerkorps og 2den Akers
husste Brigades Depotafdeling er stationerede her.
1 Spidsen for Styrelsen af Byens Anliggender
staar Magistraten, der bestaar as 1 Borgermester
og 2 Raadmend. Byen udgjf<r et scrrflilt Amt og
har sin egen Byret, bestaaende af 1 Justitiarius
og 11 Assessorer. Politivesenets Personale tleller
(1882) 255 Mand, deraf 1 Politimester, 1 Politi
inspekt??r, 1 Chef for Opdagelsespolitiet, 1 Politi,
adjutant, 6 Politifuldmcegtioe, 1 Politiassistent, 1
Sekretcrr og RegnstabssMer, 6 Kontorister, 1 Over
betjent. 2 Bagtmestere, 5 Stationsbetjente, 5 Vagt
betjente, 25 Politibetjente, 36 Overkonstabler og 163
Konstabler. Af Strafanstalter findes Akershus Foest
nings Strafanstalt, Tugthnset, Bodsfangstet og Di
striktsfomgsiet; desuden h??ves en Tvangsarbeids
anstalt for Lpsgjcengere, nemlig Kristian Augusts
Minde (s. d.). — Byens væsentligste Næringsveie er
Skibsfart, Handel og Industri. Dens Handelsslaade,
der med Hensyn til Drægtighed er den tredie i Landet,
talte ved Udgangen af 1880 303 Skibe af 98,541
Tons Drægtighed (deraf 39 Dampskibe) og med en
Befatning as 3,429 Mand. Udf^rselsvcrrdien var i
1879 henved 19 Mill. Kr.. Indf^rselsvcrrdien 56V-,
Mill. Kr. og Toldindtcrgterne i 1880 noget over
BV2 Mill. Kr. De vigtigste Udfprselsartikler er
Trcrlast, Fedevarer og Industrifrembringelser. Af
industrielle Anlag kan ncrvnes 9 ??lbryggerier,
2 Chokollldefabriker, 1 Fistegarnsfabrik, 1 Hestesko
spmfabrik, 7 DamphMlerier, 6 Korkfabriker, 6 Drre
mekanifle Verksteder, 7 Mineralvandfabriker, 2 Ol:e
-mMer, 6 Rullegardinfabriker, 1 Seildugsfabrik, 4
Bomuldsspindener, 2 Trikotagefabriker og 3 meka
nifle Veverier. Desuden findes en Mengde mindre
Fabrikanleg i de forskjelligste Brancher. Byen har
24 Vogtrykkerier og 3 lithografiske Anstalter. Med
det vidtstrakte Opland foregaar en livlig Handels
omsetning og denne lettes betydelig ved de for
trinlige Kommunikationsmidler. Kristiania staar
ved Nordbanerne i Forbindelse med Trondhjem,
ved Vstbanen med Stockholm og det svenske Jern
banenet, ved Sydbanen med Smaalenenes Byer
og det syosvenske lernbanenet og ved Vestbanen
med Drammen, Ringerike, Kongsberg og Bestlands
byerne. — Kristiania anlagdes 1624 ved et Magtbud
af Kristian den fjerde, der befalede Indyggerne af
det nylig afbrændte Oslo (s. d.) at flytte til Akershus,
hvor de i Ly af Festningens Kanoner var mere be
tryggede mod en Fiendes Overfald, og Byen tillige fik
en bedre Havn og i det hele en bekvemmere Beliggen
hed. Den omgaves med Volde og Grave (fuldførte
1650) og tilstodes adskillige Privilegier. 1630 og 1654
herjedes den af Pesten, som f??rstnevnte Aar bortrev
1300 Mennesker. 1686 Fdelagdes den Festningen
nermest liggende Del af Byen ved Ildebrand, hvor
efter Volde og Grave Mfeoes (1696), det nuværende
Fæstningsglacis anbragtes, Kirken flyttedes til det
nye Stortorv og Udvidelsen mod Øst begyndte.
I Begyndelsen af det 18de Aarh. led den igjen
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
