Norsk Haandlexikon / K-R / 188 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiania - Kristians Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kristians Amt

store Tab ved hyppige Ildsvaader; Vaaren 1716 var
den en Maanedstid besat af fvenste Tropper under
Karl den tolvte, som beleirede Akershus. Byen ud<
videdes efterhaanden, men ikke synderlig raskt, saa at
Folkemengden 1769 ikke belpb sig til mere end 7,496.
Ogsaa i den sidste Fjerdedel af det 18de Aarh. led den
ved et Par betydelige Ildebrande, hvoraf den ene
(i 1785) den hele Rcrkke af Sjchoder ved
Havnen. Af senere Ildebrande kan nevnes den i
1858, den st??rste, som i dette Aarh. har overgaaet
Byen; ved denne Leilighed nedbrendte 42 Huse i
Byens bedst bebyggede StrFg, assnrerede for henved
1½ Mill. Kr. 1784 indlemmedes hele Storgaden
samt Vaterland i Byen, og 1801 var dennes Folke
mengde steget til 11,923. Omtrent fra Midten
af forrige Aarh. indtraadte en gunstig Periode for
Byens Handel og Velstand, hvilken naaede sit Hpide
punkt ved Begyndelsen af dette Aarh. og v??rede til
Krigens Udbrud 1807; fra denne Tid til Freds
slutningen 1814 var der en Tilbagegang i N??rings
driften. Efterat Kristiania det sidstnevnte Aar var
blevet Regjeringens Sede, begyndte Byen atter at
hcrve sig i Velstand og Betydning, hvortil ogsaa bi
drog, at den i 1811 var bleven Universitetsstad, og er
senere gaaet hurtig fremad. Fra 1815 varlndbygger
antallet i stadigt Stigende, som følgende Tabel viser.

1815 —	18,586	Indb.
1825 —	20,759	〃
1835 —	24,445	〃
1845 —	33,177	〃
1855 —	41,266	〃
1865 —	57,382	Indb.
1875 —	96,100	〃
1878 —	106,800	〃
1879 —	112,977	〃
1880 —	119,407	〃
Ved Udgangen af 1881 —	122,036	〃

Forøgelsen i Tiaaret 1855—1865 havde for en
stor Del sw Grund i, at Forstæderne Grønland,
Leret og Oslo med Tilliggelser ved Begyndelsen af
1859 indlemmedes i Byen. En yderligere Grændse
uddidelse fandt Sted 1878. Samtidig med Folke
mcengden har ogsaa Velstanden forMet sig, hvil
ket farlig skyldes Byens gunstige Beliggenhed for
Handel. I 1880 udgjorde dens antagne Formue
187 Mill. Kr., og den antagne Ncrring henved
38 Mill. ; de brandforsikrede Bygningers Verdi gik
sidstncrvnte Aar op til 138 Mill. Kr. Skatte
ydernes Antal var ca. 18,000. ??? Kristiania sender
i Forming med Kongsvinger og HMefos 4 Re
presentanter til Storthinget.

Kristians Amt, det vestligste af Norges to
oplanoske Amter, omgives i Nord af Romsdals
og SMdre Trondhjems Amter, i Bst af Hede
markens Amt og Mj^sen, i Syd af Akershus og
Buskeruds Amter og i Vest af Nordre Bergenhus
Amt. St??rrelsen er 455 geogr. (196 norske) Kv.mil
eller 25,042 Kv.km., og Folkemengden 116,000.
Det deles i Gudbrandsdalen, Thoten, Hadeland og
Land samt Valders. I Amtet findes Norges hveste
og vildeste Fjeldpartier , saasom lotunfjeldene,
Valdersfjeldene, Rondane, Dovres Fjeldvidder m. fl.
(f. d. Art.), og en stor Del af det er derfor ??be
boeligt. Mellem Fjeldrekkerne gaar ftere fordet
meste trange Dale. Amtets st??rste Dalf??re er Gud
brandsdalen; desuden Valdres Dalf??re. Dets
sydlige Del, iser Trakterne om Mjpfen, er temme
lig stad,, saasom Thoten, Hadeland og Land, der
lMer til Norges frugtbareste Egne. Gjennem
Dalf??rerne gaa flere betydelige Vasdrag, som dog
paa Grund af sit sterke Fald ikke er til nogen
Nytte for Samferdselen, men derimod er af stor
Vigtighed for T??mmerdriften. Hovedvasdraget er

Kristians Amt

Lougen eller Gudbrandsdalslaagen med Bi
elvene Otta, Sjoa og Vinstra; derhos kan
nævnes Begna (s. d.). Amtet har mange Ind
sj^er, hvoraf flere henhører blandt Norges stMe;
saaledes Mjøsen (som dog kun for en Del
hMer til Amtet), Randsfjorden,
Vangsmjøsen, Ottavand, Lesjevandene samt
lotunfjeldenes Ferstvandssamling (Bygdin, Gjende,
Heimdlllsvand m. fl.). – Amtet deles i judiciel
Henseende i 5 Fogderier, 6 Sorenskriverier, 26
Herreder og 2 Bykommuner: Gj??vik og Lilleham
mer. De vigtigste Neiingsveie er Fedrift, Ager
brug og endel Skovdrift; ifer indtager Fedriften
en fremragende Plads, fornemmelig i Amtets nord
lige Del, og Gudbrandsdalens Heste?? og Kveg
racer staar i stor Anseelse selv i ??blandet, ligesom
Distriktets Meieriprodukter sinder villig Afscetning,
hvilket for en stor Del grunder sig paa Gudbrands
d^lernes Ry for Renlighed og Pyntelighed. I
den sydlige Del er Agerbruget den fremherskende
Neringsvei, og Thoten og Hadeland kappes med
Hedemarkens og Smaalenenes rigeste Kornbygder.
Af Bergverker findes ingen i Amtet, hvilket er for-
holdsvis fattigt Paa Metalanvisninger; dog findes
her flere pregtige Skiferstenbrud. Af Fabriker
kan nevnes et Par Glasverker, forskjellige Sag??
og MMebrug, nogle Brendevinsbrenderier m. st.
Husfliden staar iser i den sydlige og sydvestlige
Del Paa et forholdsvis HM Trin, og adskilligt af
saadanne Industrifrembringelser udftres til Nabo
amterne. Ferskvandsfisteriet levner ikke ??betydeligt
udover Befolkningens eget Behov. — Kristians
Amt udgjM St??rstedelen af de Gamles Upplond
og synes tidligere at have udgjort tre serstilte Dele:
Hadeland, Valders og Gudbrandsdalen. Den
sidstnevnte Del gjorde lenge Modstand saavel mod
Rigets Samling som mod Kristendommens Ind
f^relse. Under de borgerlige Uroligheder havde
Ribbungerne og Hertug Skules Tilhengere hyppig
Tilhold paa disse Kanter af Landet, hvorfor Be
folkningen ofte led meget og blev haardt behandlet
af de seirende Birkebeinere. Virkningen af Nor
ges Feider med Sverige saavel ftr fom under
Dansketiden fMes ikke stort i denne Del af Landet,
da den laa for langt barte fra Skuepladsen for de
egentlige Krigsbegivenheder. En Undtagelse her
fra var det dog, da den svenske Konge Karl den niende
leiede Hjelpetropper i Skotland, og en Afdeling af
disse 1612 tog Veien over Gudbrandsdalen for at
naa Sverige. Befolkningen, der forbitredes over
Skotternes r^verske Ferd, samlede sig og over??
faldt og uedsablede dem (se Art. Kalmarkrigen og
Sinclair). 1658 reiste GudbrandsdMrne sig og
fulgte frivillig den norske Her, som drog mod det af
Svenskerne besatte Trondhjem. — Trods Amtets
centrale Beliggenhed, der fritog det for de direkte
Mger af Feiderne med Udlandet, sattes det dog i det
18de Aarh. betydelig tilbage, dels ved flere haarde
Uaar, dels ved hyppige Oversv??mmelser; hertil
kom, at Amtets geografiske Beskaffenhet, i For
bindelse med den Tids daarlige Kommumkationer
gjorde det saagodtsom umullgt for Befolkningen
at hente udenfra, hvad den tiltrengte. Efterat
Veivesenet bragtes i Orden og derved en livligere
Forbindelse med Naboamterne fremkaldtes, har
Amtet tiltagct betydeligt baade i Velstand og Folke
mengde. — Kristians Amt sender 5 Represen
tanter til Storthinget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>