Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvistrum - Kvitlaaring, se Skarv - Kvittering. — Kvittere - Kvota ell. Kvotadel - Kvotient. — Fuldstændig Kvotient - Kvædetræ. — Cydonia Japonica - Kvædfjord - Kvæg, se Hornkvæg. — Kvægavl eller Fædrift - Kvægpest - Kvækere (engl. Quakes), kalder sig selv „Vennerne“. — Hicksiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
korte Felttog i 1788. Den norske Styrke, som
bestod af noget over 8,000 Mand under Prins
Karl af Hessen, rykkede i to Kolonner over
Grændsen ved Svinesund og Krogstrand. Generalløitnant
Hjerta, som kommanderede de svenske Tropper paa
dette Operationsomraade, sendte en mindre Styrke
under Oberst Tranefeldt frem til Grændsen for
saavidt mulig at hindre Nordmændenes
Fremrykning. De norske Troppers Overmagt tvang
Tranefeldt til at trække sig tilbage til Kvistrum, hvor
han, efter at have erholdt nogle Forstærkninger,
den 27de Septbr. indtog en forskanset Stilling.
Efterat Karl af Hessens Avantgarde allerede næste
Dag var ankommen foran Stillingen, blev denne
den 29de angreben i Fronten, paa samme Tid
som en Styrke paa omkr. 1,000 Mand norske
Tropper under Generalmajor Mansbach kunde
true dens Ry. Efter en kort Fegtning maatte
Tranefeldt overgive sig. Nordmændenes Tab var
omtr. 20 Mand Døde og Saarede, medens den
fiendtlige Styrke foruden ca. 40 Mand Døde og
Saarede ogsaa havde et Tab af over otte hundre
Fanger. Nordmændene kunde allerede den 30te
Septbr. besætte Uddevalla og den 3die Oktbr.
Wenersborg.
Kvitlaaring, se Skarv.
Kvittering, en skriftlig Erklæring, som
Modtageren af en Pengesum afgiver for, at denne er ham
overleveret eller betalt. — Kvittere, skriftlig
erklære, at et Pengebeløb er betalt.
Kvota ell. Kvotadel, den Andel, som
tilkommer en af noget, der skal deles mellem flere.
Kvotient, i Regnekunsten det Tal, som
fremkommer ved Division. Hvis et helt Tal ikke gaar
op i et andet, kaldes det største hele Tal, hvis
Produkt med Divisor er mindre end Dividenden,
ufuldstændig Kvotient. Ved fuldstændig
Kvotient forstaaes da den ufuldstændige forøget
med en Brøk, hvis Teller er Resten, og Nævner
Divisor.
Kvædetræ (Cydonia vulgaris), Træ af
Kjernefrugtfamilien, adskiller sig fra Æble- og
Pæretræet ved, at der i hvert Frørum findes 8—14
Kjerner, medens der hos Æblet og Pæren kun
findes 2 Frø. Blomsterne staar enlige og er store,
hvide eller blegrøde; Frugterne er store, æble- eller
pæreformede, citrongule og udvendig filtede. De
har en sammensnerpende, derhos sødlig eller syrlig
Smag og en meget behagelig aromatisk Lugt. I
raa Tilstand er de uspiselige, men nydes kogte
samt som Gelé, Most osv. Frøene indeholder i
sin Skal en stor Mængde Slim, som kan udtrækkes
med Vand og benyttes som Lægemiddel, især ved
Øienbetændelser, samt i Konditorierne.
Kvædetræet er sandsynligvis hjemmehørende i
Transkaukasien eller Landene søndenfor det Kaspiske Hav, men
dyrkes nu i de fleste europæiske Lande, og i varme
Sommere modnes Frugten ved Kristiania. — En
anden Art, Cydonia Japonica, fra Japan, har
tornede Grene og smukke røde Blomster; Frugten
er af en behagelig Smag og spiselig ogsaa i raa
Tilstand. Den dyrkes ofte i Europa og langs
Norges Vestkyst lige til Nordland. I varme
Sommere giver den moden Frugt ved Kristianssand.
Kvædfjord, 1) Prestegjeld paa Hindøen i
Tromsø Amt. 2) en ca. 3 (2 norske) Mil lang
Fjord i Prestegjeldet af samme Navn, paa Hindøens
Nordside.
Kvæg, se Hornkvæg. — Kvægavl eller
Fædrift udgjør i alle Verdensdele en af
Landbefolkningens vigtigste Næringsveie og staar hos de
kultiverede Nationer i nøie Forbindelse med
Agerbruget, idet den ene Bedrift for en stor Del er
afhængig af den anden. I enkelte Lande, f. Ex.
England og Holland, har man ved hensigtsmæssig
Røgt, Fodring, Valg af Avlsdyr osv. bragt
Kvægavlen op til et meget høit Standpunkt, ligesom
man ogsaa i de mere fremskredne Kulturlande
indretter sin Kvægavl efter Forholdene, saaledes at der
et Sted lægges an paa at udvikle Dyrenes
Melkeevne, et andet Sted paa at opnaa den størst mulige
Kjødvegt. — I Norge er Kvægavlen
Landbefolkningens fornemste Indtægtskilde, og dens
Afkastning antages i et Middelsaar at gaa op til henimod
120 Mill. Kr. — Antallet af Hornkvæg i Norge
udgjorde ved Udgangen af 1875 1,016,617 Stykker.
Kvægpest, en overordentlig smitsom og farlig
Febersygdom hos Hornkvæget, antages at udvikle sig
paa de russiske Stepper og derfra at være forplantet
til de vestligere Lande. Den har gjentagne Gange
herjet de europæiske Lande og foraarsaget store
Ødelæggelser. Man beregner, at ca. 90 % af de
angrebne Dyr dør. Helbredelsen er yderst usikker,
og det eneste virksomme Middel mod Sygdommens
Udbredelse er derfor en strengt overholdt Afsperring
samt Slagtning af de angrebne Dyr og Forbud
mod Indførsel af Kvæg fra de Lande, hvor
Sygdommen hersker. Forholdsregler i saa Henseende
er blevne vedtagne paa en international Kongres
i Wien 1871. Kvægpesten kan ogsaa angribe Faar,
men optræder hos dem meget mildere.
Kvækere (engl. Quakes, [[** trykkfeil for Quakers? **]] d. e. „Skjelverne“),
Medlemmer af et eget religiøst Samfund, som
stiftedes af George Fox i England i Midten af
det 17de Aarh. De kalder sig selv „Vennerne“,
men fik det Navn, hvorunder de er almindelig
bekjendte, af sine Modstandere, efter Sigende fordi
Fox engang, da han for sin Bekjendelses Skyld
var stillet for Retten, sagde til Dommerne: „Skjelv
for Herrens Ord“. Fox optraadte første Gang
1646, 23 Aar gl., og samlede omkring sig talrige
Tilhængere, som sluttede sig sammen til
Menigheder og som afvexlende blev forfulgte og
tolererede. Mange af dem udvandrede, især til
Nordamerika og Vestindien, men ogsaa til Holland og
Friesland; under Jakob den anden, da deres
Vilkaar var ganske taalelige, satte de sig fast i
Skotland og Irland. Af de udvandrede Kvækerkolonier
er den ved Delaware i Nordamerika mest bekjendt;
den fik efter sin Grundlægger William Penn
Navnet Pennsylvanien. Under Vilhelm den tredie fik
Kvækerne i England fuld kirkelig Frihed, og snart
efter stilledes de i Amerika ogsaa i borgerlig
Henseende ved Siden af de andre kristne
Kirkesamfund. De er endnu hovedsagelig udbredte i
England og Nordamerika. — Kvækerne har ingen
egentlig for dem særegen kirkelig Troesbekjendelse;
dog gjelder for dem som symbolsk Bog Robert
Barclays oprindelig paa Engelsk skrevne
„Catechismus et fidei confessio“ (1679); med denne
staar samme Forfatters „Theologiae vere
christianae apologia“ i Forbindelse. Foruden i disse
Skrifter findes Kvækernes Lærdomme fremstillede
i Fox’s, G. Keiths, Penns m. fleres Bøger.
Kjernen i deres Lære er Talen om det indre,
guddommelige Lys, som skal være boende i Menneskets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
