Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laug. — Oldermanden - Launceston - Laura (Petrarcas Elskede) - Laurbærtræ. — Laurus nobilis. — Laurin - Laurdal - Laurelius, Olof Larsson - Laurent, Auguste - Laurent, Franz - Laurentia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige Lovbestemmelser, saaledes at alle, som i en
By ønskede at erholde Borgerskab i en af de
Næringsgrene, for hvilke der var indrettet Laug, maatte
indskrive sig som Medlem af dette og have opfyldt
de i Laugsartiklerne foreskrevne Betingelser. For
Haandverkets vedkommende bestod disse bl. a. i
at have arbeidet et vist Antal Aar hos en af
Laugets Mestre, først som Dreng (Lærling) og
senere som Svend, hvorhos der maatte aflægges
tvende Duelighedsprøver (Svende- og Mesterprøve).
Optagelsen i et Laug, og fornemmelig
Læredrengenes Forfremmelse til Svende, foregik med
en Mængde tildels latterlige Ceremonier. Hvert
Laug havde sin Formand, Oldermanden, og
to eller flere Bisiddere, hvilke samtlige i
Regelen valgtes af og blandt Laugets Mestre. Det
paalaa ham at præsidere i Laugets Forsamlinger
samt ved Svende- og Mesterprøverne, at dømme
i mindre Tvistigheder mellem Laugsbrødrene og
mellem Mestre og deres Undergivne, at anvise
reisende og arbeidsløse Haandverkssvende inden
Faget Arbeide osv. Hver for sig dannede Laugene
enslags afsondret Stand inden den enkelte By med
et vist familiært Tilsnit, og enhver af Laugets
Medlemmer var i visse Henseender forpligtet til
endog i det daglige, private Liv at rette sig efter
dets Forskrifter. Uagtet Laugsvæsenet i mange
Henseender virkede meget godt og bidrog adskilligt
til Borgerstandens Udvikling og til
Samfundsaandens Fremme, lagde det dog paa den anden
Side altfor snevre Baand paa Næringsfriheden
og den industrielle Udvikling og var derfor i
nationaløkonomisk Henseende aabenbar skadeligt.
Efterhvert som Gavnligheden af den frie
Konkurrance blev mere og mere indlysende, tabte
Laugsvæsenet sin Betydning, og det er nu ophævet i de
fleste Lande. Det var især i Tyskland og for en
Del i Danmark, at Laugsvæsenet florerede. I Norge
vilde det ikke rigtig trives, og med Undtagelse af
enkelte Laug i Kristiania og Bergen var det
saagodtsom uden al Betydning. Laugsvæsenet er ved
Lov af 14de April 1866 ophævet i Norge,
undtagen forsaavidt angaar Bagergaardene i Bergen,
hvis Privilegier dog ogsaa inden føie Tid vil ophøre.
Launceston (udt. Laanst’n), By paa Øen Van
Diemens Land i Australien, med 11,000 Indb.
Laura, Petrarcas Elskede, er bleven berømt
som den stadige Gjenstand for hans Sange, men
om hendes Livsomstændigheder vides lidet eller
intet. Den franske Abbé de Sade har i sine
„Mémoires sur la vie de Pétrarque“ (1764)
søgt at bevise, at hun var Datter af en Adelsmand
Audibert de Noves og født 1308, gift med Hugues
de Sade og Moder til 11 Børn, samt at hun døde
i Avignon 1348. Beviserne for disse Antagelser
er ikke sikre, men de Sade har dog faaet mange
Historikere paa sin Side. At hun var af Familien
de Noves strider forresten mod en Tradition, som
aaar tilbage til det 14de Aarh. og fremstiller
hende som en født de Sade.
Laurbærtræ (Laurus), Planteslægt af
Laurbærfamilien (Laurineae), har Blomster med 4delt
Blomsterdække og en oval, blaasort Bærfrugt. Man
kjender kun én Art, Laurus nobilis, et Træ af
indtil 45 Fods Høide, med læderagtige,
lancétformede, altidgrønne Blade, der lugter og smager
aromatisk og tidligere brugtes i Medicinen, nu
mest som Kryderi. Bærene har en brun Kjerne,
som indeholder ætherisk og sød Olie og et
harpixagtigt Stof, Laurin. Af dem kan udpresses en
grøn, smørlignende Olie, der anvendes i
Medicinen som udvortes Middel. Laurbærtræet hører
hjemme i Lilleasien, men er udbredt overalt i
Middelhavslandene. Det var hos Grækerne
helliget Apollon og stod i stor Anseelse; dets
frugtbærende Grene blev flettede til Kranse, hvormed
man prydede seirende Helte og Digtere. — Til
Laurbærfamilien hører ogsaa Kamfer-,
Sassafras- og Kaneltræet (s. d.).
Laurdal, 1) Prestegjeld i Jarlsberg og
Laurvigs Amt, bestaar af Sognene Svarstad, Hem og
Styrvold. 2) Prestegjeld i Telemarken,
Bratsberg Amt, med Sognene Laurdal, Eidsborg og
Høidalsmo.
Laurelius, Olof Larsson, svensk Geistlig, f.
1585, d. 1670, studerede i Upsala og senere ved
tyske Universiteter, var derpaa Professor i Upsala,
blev 1640 Prest ved Storkirken i Stockholm og
1647 Biskop i Vesterås. Han var en af sin Tids
lærdeste Theologer og gjorde sig bl. a. bekjendt
som en ivrig Forfegter af Konkordieformelen.
Han har forfattet mange Skrifter, deriblandt
„Enfoldiga frågor och spörsmål om vår
Christendoms stycken“, som endnu paa somme Steder i
Sverige benyttes ved Religionsundervisningen.
Laurent (udt. Laarang), Auguste, fransk
Kemiker, f. 1807, d. 1853, havde hele sit Liv
igjennem at kjæmpe med Nød og Mangel paa
Anerkjendelse. Efter at have været ansat i
Porcellænsfabriken i Sèvres maatte han for at tjene det
nødvendigste arbeide hos en Parfymør i Paris.
1838 blev han Lærer i Kemi i Bordeaux, men
kom 1846 tilbage til Paris og søgte et ledigt
Professorat ved Collége de France. Arago og
Biot anbefalede ham, men han fik dog ikke Posten.
1848 blev han Myntguardein; men ved Mynten
var der intet Laboratorium, som skikkede sig for
hans videnskabelige Undersøgelser, og han maatte
derfor anstille disse i en fugtig Kjelder, hvor han
paadrog sig en Sygdom, som endte hans
Liv. Han var en overordentlig flittig og
skarpsindig Forsker, som i Forbindelse med sin Ven Ch.
Gerhardt blev af stor Betydning for den
organiske Kemis Udvikling. Laurent begyndte med at
underkaste det endnu lidet bekjendte Naftalin en
nøiere Undersøgelse og fremstillede deraf en hel
Del nye Derivater; paa Basis af disse Arbeider
opstillede han Substitutionstheorien og
Kjernetheorien. Hans sidste Verk, „Méthode de Chimie“,
som efter hans Død udgaves af Biot, er af
fundamental Betydning i theoretisk Henseende. Det
franske Akademi søgte efter Laurents og Gerhardts
Død at bøde paa den Miskjendelse, hvorunder de
havde lidt, ved at tildele deres Enker det store Jeckerske
Legat.
Laurent (udt. Laarang), Franz, belgisk Publicist
og Forfatter, f. 1810, studerede Retsvidenskaben i
Lüttich, var en Tid Advokat i Luxemburg, blev
1834 ansat i Justitsministeriet i Bryssel og 1835
Professor i Civilret ved Universitetet i Gent.
Han har navnlig erhvervet sig Ry ved sine
historisk-filosofiske Skrifter, som han har udgivet i 18
Bind under Fællestitelen „Études sur l’histoire
de l’humanité“ (1850—70). Som Politiker har
han virket i liberal Retning.
Laurentia, en af Planetoiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
