Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lig. — Ligtuberkler. — Liggift, Kadavergift. — Lighuse. — Ligbrænding - Liga, Ligue - Ligedannede Størrelser - Lige Tal - Ligevekt - Liggesaar - Ligne. — Karl Josef, Fyrste af Ligne. — Eugène Lamoral de Ligne - Ligning (Sætning i Mathematiken). — Almindelig Ligning. — Numerisk Ligning. — Algebraisk Ligning. — Rational Ligning. — Maanens Ligning, se Maane - Ligning eller Udligning (Fordeling af Skatter). — Ligningskommissioner - Ligny - Ligtorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liga
i Gang. Det var forbundet med ikke ringe
Vanskeligheder at opfinde hensigtsmæssige Apparater
til Ligbrændingen, da man naturligvis ikke kunde
udføre denne paa Oldtidens primitive Maade, paa
Baal. Det gjaldt at frembringe en saa stærk
Varme, at Liget (der bestaar af ca. 60 % Vand
og 40 % faste Stoffer) kunde forbrændes i kort
Tid og uden at udvikle Stank af
Forbrændelsesprodukterne. Dette er lykkedes ved en af den tyske
Tekniker Siemens i Dresden konstrueret Ovn,
hvori Liget af et voxent Menneske i Løbet af 2½
Time brænder til Aske. Saadanne Ovne er senere
i de Lande, hvor Ligbrænding er bleven tilladt, paa
flere Steder blevne opførte og mod en rimelig
Godtgjørelse stillede til enhvers Raadighed; navnlig gives
der Ligbrændingsovne i flere tyske og italienske Byer.
I Norge har Sagen ikke naaet videre end til at
blive omtalt i Pressen, og Tilladelse til i enkelt [[** sic, ikke enkelte **]]
Tilfælde at foretage Ligbrænding er bleven negtet.
Liga, fr. Ligue (udt. Lig), Forbund, Alliance;
Betegnelsen var især i Brug i det 16de og 17de
Aarh.
Ligedannede Størrelser kaldes i Geometrien
to eller flere saadanne Rumstørrelser, hvis enkelte
Dele (Sider, Diagonaler osv.) er parvis
proportionale, uden at de derfor behøver at være lige
store. Vinklerne i to ligedannede Rumstørrelser er
parvis lige store. Er to Rumstørrelser baade lige
store og ligedannede, siges de at være kongruente
(s. d.).
Lige Tal kaldes de Tal, hvori 2 gaar op (4 [[** komma mgl i kilden, trykkfeil **]]
6, 8 osv.), og som har den Egenskab ved at
multipliceres med et hvilketsomhelst Tal [[** istedenfor „hvilketsomhelst Tal“ læs:
hvilketsomhelst helt Tal, se Rettelser, Bind 3, s. 472 **]] altid at give
et Produkt, som er et lige Tal.
Ligevegt. Naar flere Kræfter virker paa et
Legeme, siges de at holde hverandre i Ligevegt,
hvis Legemet trods deres Paavirkning forbliver
i Ro.
Liggesaar, Saar, som kan opstaa under et
langvarigt Sygeleie paa de Dele af Legemet, som
i den liggende Stilling fortrinsvis er udsatte for
Tryk, saaledes Ryggen, Hofterne, Hælene osv. De
indtræder især, naar der tillige finder en Svækkelse
af Ernæringen Sted, og er ofte forbundne med
Koldbrand.
Ligne (udt. Linj), Navn paa en gammel adelig
Slægt i Belgien. — Karl Josef, Fyrste af
Ligne, f. 1735, d. 1814, indtraadte 1752 i et
østerrigsk Dragonregiment og udmærkede sig under
Syvaarskrigen, blev ved Josef den andens
Regjeringstiltrædelse Generalmajor og 1771
Generalløitnant, kommanderede i den baierske Arvefølgekrig
Avantgarden under Loudon og bereiste efter
Krigens Slutning Italien, Schweiz og Frankrige.
Han dyrkede literære Studier og stod i Forbindelse
med flere af Tidens mest begavede Mænd,
deriblandt Rousseau, Voltaire, Goethe, Wieland og
Schlegel. Senere anvendtes han i flere
diplomatiske Sendelser til Rusland, hvor han kom i Gunst
hos Katharina den anden, som udnævnte ham til
russisk Feltmarskal. 1789 førte han et Korps
under Loudon og kommanderede Artilleriet ved
Belgrads Beleiring. Ved Josef den andens Død
var hans militære Bane endt, da han, skjønt han
offentlig erklærede sig mod Opstanden i
Nederlandene, af Keiser Leopold mistænktes for hemmelig
at begunstige den. Ved Belgiens Erobring af
Franskmændene tabte han alle sine Godser, som
han først fik igjen 1803. 1808 udnævntes han af
Keiser Frans den første til østerrigsk Feltmarskal,
men overtog ingen Kommando. Han har udgivet
„Prins Eugen af Savoiens Liv“ (1809), en
Samling af blandede Skrifter under Titelen
„Mélanges militaires, littéraires et sentimentales“
(34 Bd., 1795—1811) m. m. — Hans Sønnesøn
Eugène Lamoral de Ligne, Fyrste af Amblise
og Epinoy, f. 1804, blev ved Belgiens Adskillelse
fra Holland af et Parti foreslaaet til at blive
Belgiens Konge, men tog ikke mod Tilbudet.
1842—48 var han Gesandt i Frankrige, 1848—49
ved de italienske Hoffer og blev 1851 Medlem af
det belgiske Senat, hvis Præsident han derpaa
siden 1852 har været.
Ligning, i Mathematiken i Almindelighed en
Sætning, som udtrykker, at to Størrelser er lig
hinanden, hvilket betegnes ved mellem de to
Størrelser (Led, Ligningens Sider) at sætte
Lighedstegnet (=). Ligninger kaldes sarlig de i Formel
bragte Sætninger mellem visse bekjendte og
ubekjendte Størrelser, ved hvis Hjelp man ønsker at
finde de sidste, udtrykt ved de første. Dette kaldes
at løse Ligningerne. Ligningerne kaldes
almindelige, naar de bekjendte er udtrykte ved Bogstaver,
numeriske, hvis de er givne med Talværdier.
De deles forøvrigt i algebraiske og transcendente.
Algebraisk kaldes en Ligning, naar den eller de
ubekjendte i samme er benyttet som Addend,
Subtrahend, Faktor, Divisor, Rod i Potens eller
Radikand, rational ifald den sidste og hel (modsat
brudden) ifald desuden Anvendelsen som Divisor
mangler. De hele rationale Ligninger deles efter sin
Grad ɔ: efter det største Antal af ubekjendte
Faktorer i noget Led. Saaledes er xy₂ = 4 af 3die,
2 + 2x + 3 = 0 af anden. [[** NB: istedenfor „Saaledes er osv.“ læs: Saaledes
er x y ² = 4 af tredie, x ² + 2x − 3 = 0 af anden, se Rettelser, Bind 3, s. 472 **]] Ligninger af 1ste,
2den, 3die og 4de Grad kaldes lineære,
kvadratiske, kubiske og bikvadratiske. — Læren
om algebraiske Ligninger er især udviklet i de to
sidste Aarhundreder. Abel har vist Uløseligheden
ved Hjelp af ovennævnte algebraiske Regningsarter
af den almindelige Ligning af høiere Grad end 4.
— Maanens Ligning, se Maane.
Ligning ell. Udligning, Fordeling af direkte
Skatter paa Distriktets Skatteydere efter enhvers
antagelige Formue og Indtægt. I Norge udlignes
Fattig- og Kommuneudgifterne ved
Ligningskommissioner, som i Byerne vælges af de
Stemmeberættigede og paa Landet bestaar enten af
Kommunebestyrelsen selv eller af andre, som den
vælger.
Ligny (udt. Linji), Landsby i den belgiske
Provins Namur, bekjendt ved det Slag, som stod her
16de Juli 1815, i hvilket Napoleon seirede over
Preusserne under Blücher.
Ligtorn, en begrændset Fortykkelse af Overhuden
paa enkelte Steder af Foden, hvilke især er udsatte
for Tryk af Skotøiet. Ligtornene har Form af
en Kegle, hvis spidse Ende er indtrykket i Huden;
naar derfor den op over Overhuden ragende Del
udsættes for Tryk, foraarsager den spidse Ende
ved at bore sig længere ind i Læderhuden heftige
Smerter. Ofte danner der sig under Ligtornen
en liden med en slimet Vædske fyldt Sæk, som
kan betændes og danne Materie. Ligtornene kan
fjernes ved først at tage varme Fodbade eller paa
anden Maade blødgjøre den hornagtige Masse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
