Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magna Charta. — Charta libertatum - Magnater - Magnesia (Landskab). — Magneterne. — Magnesia ved Sipylos (nu Manissa) (By). — Magnesia ved Mæandros (By) - Magnesia, Bitter- ell. Talkjord (Oxyd af Magnesium). — Brændt Magnesia. — Kulsur Magnesia. — Svovlsur Magnesia eller Bittersalt. — Chlormagnesium. — Magnesialys - Magnesium ell. Magnium. — Magnesiumlys - Magnet. — Magnetjernstenen. — Magnetisme. — Kunstige Magneter. — Jordmagnetismen. — „Magnetiske Uveir“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magnater
lovede Kongen at afflaffe de fremmede Leietropper.
Kong Johan Mstede imidlertid at kunne tage sit
Ord tilbage ved Pavens Hjelft og kom derved i
Kamp med Nationen, under hvilken Kamp han
d^de. Hans SM Henrik den tredie saa sig under
en Pengeknibe nM til at stadfæste Magna Charta
med et Tillæg af 37 nye Artikler 1225.
Samtidig udstedte han ogsaa et andet Frihedsbrev,
Charta de foresta, i hvilket de kongelige For
rettigheder indflrankedes. Forresten overtraadte
Henrik den tredie flere Gange Frihedsbrevene,
men maatte igjen for at faa Penge af Landet
stadfæste dem ikke mindre end 7 Gange. Edvard den
fyrste gav Grevstaberne og Byerne formelig Ret
til at fende Deputerede til Rigsforfamlingerne eller
Parlamenterne. Disse Deputerede tiltvang sig
snart (1297) som Tillæg til Magna Charta ogsaa
den IndrMmelse, at til Udskrivning as nye Skatter
ogsaa deres Samtykke krcrvedes. Denne Tredie??
stands Udvikling til ..Underhus" under Edvard den
tredies Regjering gav de indrømmede Friheder
først deres fulde Virkning og Kraft. — Magna
Charta er oprindelig skreven paa Latin og blev
første Gang trykt 1507.
Magnater (lat. magno-nati) kaldes i Ungarn
de fornemste adelige Slægter, Rigsbaronerne, som
ifølge Forfatningen ved Fødselen har Del i
Landsrepræsentationen og danner et Førstekammer
(Magnatentafel). Derhen hører Adelen, Biskoperne
og de høieste Embedsmænd. — I Polen forstodes
ved Magnater de geistlige og verdslige Senatorer
eller Rigsraader og den høie Adel.
Magnesia, det østligste Landskab i Thessalien.
Her grundedes af Demetrios Poliorketes Byen De
metrios, der snart opnaaede stor Betydning som
Fcestning og Handelsplads. — HalvøenS Beboere,
den æoliske Stamme, som kaldtes Magneterne,
ansaaes i Oldtiden for Grundlæggerne af to i det
vestlige Lilleasien liggende græske Stæder, som bar
Navnet Magnesia. Den nordligste, Magnesia
ved Sipylos (nu Manissa), er bekjendt ved den
Seier, som Romerne her vandt under Lucius
Scipio (Asiaticus) over Antiokhos den store af
Syrien (190 f. Kr.). — Længere mod Syd, i Karien,
laa Magnesia ved Mæandros. Den havde
et vidtberømt Tempel for Artemis, Leukofryene,
af hvilket adskillige Rester findes bevarede. Her
tilbragte Themistokles sine sidste Aar og døde ogsaa
i denne By.
Magnesia (Mg. O), Bitter- ell. Talkjord, er
Navn paa Oxydet af Magnesium og findes forbundet
med Kiselsyre i mange Mineralier, saaledes i
Serpentin og Merskum, med Svovlsyre i Bittersalt,
Kieserit og Kainit, med Kulsyre i Magnesit og
Dolomit. Magnesia er uopløselig i Vand og danner i ren
Form et let, hvidt Pulver, der som brændt
Magnesia anvendes i Medicinen; den tjener
ogsaa til Fremstilling af Magnesiastifter til
Frembringelse af Magnesialys, samt i uren Tilstand
til Fabrikation af ildfast Mur- og Tagsten. De
vigtigste Magnesiaforbindelser er følgende:
Kulsur Magnesia forekommer i Naturen som
Magnesit, der bl. a. anvendes til Fremstilling af
Kulsyregas i Mineralvandfabrikerne. — Svovlsur
Magnesia eller Bittersalt, forekommer i Naturen
i flere Mineralkilder og blev før udvunden af disse
ved Inddampning; nu udvinder man det af
Moderluden ved Saltkogning af Havvand og af flere
Magnet
Saliners Vand samt som Biprodukt i Mineral
vandfabrikerne. Den kommer i Handelen i Form
af fmaa, naaleformede Krystaller, fom er let op.
leselige i Vand og har en kjelende, siden bitter
Smag. Anvendt som indvendigt Lcrgemiddel virker
det ligesom alle Magnesiasalte purgerende. I den
senere Tid anvendes det ogsaa i stor Mcrngde til
Appretering af Lin og Bomuldsvarer. —
Chlormagnesium findes i ikke ringe Mængde i
Havvandet, men faaes nu for det meste som Biprodukt
ved Udvindingen af Kalisalte af Kainit og Karnal
lit. Det sinder udftrakt Anvendelse til Fabrilation
af kunstige Bittervande, til Glatning af Bomulds
tplier, til Fremstilling af Magnesiacement og me
tallisk Magnesium, til Forfcrrdigelfe af kunstig
Sten, til Impregnering af Troe til ildsfarlige
Bygningsdele ofv. — Magnesialys kaldes det
overordentlig intense Lys, som opstaar, naar
man glMer en Stift af Magnesia i en Knaldgas
flamme.
Magnesium ell. Magnium, kemisk Tegn Mg.,
et metallisk Grundstof, som forekommer i stor
Mcengde i Naturen, men aldrig gedigent, derimod
i talrige Mineralier i Form af Forbindelfer af
dets Oxyd Magnesia (s. d.). Det blev ftrst frem??
stillet i metallisk Tilstand af Davy, senere i
Wrre Mcrngde ad elektrisk Vei af Bunsen. Nu
fremstiller man det paa en med Udvindingen af
Aluminium analog Maade, nemlig ved Reduktion
af Chlormagnesium med Natrium. Det er
sølvhvidt, ikke meget haardt, lader sig file, sage, bore og
valse til Blik, smelter ved Rødglødhede og koger med
noget over 1000° C., hvorfor det kan
overdestilleres. Ved en Temperatur, der stiger noget over
dets Smeltepunkt, antændes det og forbrænder med
et blcrndende hvidt Lys til Magnesia. Dets spe
cifike Begt er 1.75. Det anvendes hovedfagelig til
Fremstilling af den Magnesiumtraad, som bruges
ved Frembringelsen af Magnesiumlys. Det meste
fremstilles i England og Nordamerika. —
Magnesiumlys er det klare og blændende Lys, som
brændende Magnesium udbreder. Da denne
Egenskab hos Metallet var bleven kjendt, forudsagde
man det en stor Fremtid som Belysningsmateriale,
og om end ikke alle Forventninger er gaaede i
Opfyldelse, er det dog nok muligt, at det i Fremtiden
kan blive af større Vigtighed. Ikke mindre
intensivt end dette Lys’s optiske Virkninger er dets
kemiske, saaledes at man i Lighed med Sollyset
kan anvende det ved Fotografering. Man har
konstrueret særegne Lamper, Magnesiumlamper, i
hvilke Forbrændingen af en Magnesiumtraad kan
gaa uafbrudt for sig. Den Hovedgrund, fom hid
til har stillet sig i Veien for den almindelige
Indførelse af Magnesium som Belysningsmateriale,
er dets høie Pris. Magnesiumlysets Fremtid synes
dog i den senere Tid ikke saa stor som tidligere,
da man dels kan frembringe et lignende, billigere
Lys ved Hjelp af Magnesia (se Magnesialys under
Magnesia), dels et endnu mere virksomt ved
Elektricitet (se elektrisk Lys).
Magnet, et jernholdigt Legeme, som besidder
den Egenskab at kunne tiltrække andre jernholdige
Legemer. Denne Egenskab findes undertiden hos
Magnetjernstenen (et almindeligt
forekommende Mineral), der isaafald danner, hvad man
kalder en naturlig Magnet. Den samme
Egenskab kan ved forskjellige Midler overføres paa Jern,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
