Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pietà - Pietet - Pietisme - Pietri, Joachim - Pietro delle Vigne, se Petrus de Vinea - Pifferari - Pigafetta, Francesco Antonio - Pigalle, Jean Baptiste - Pigault-Lebrun, Charles Antoine Guillaume - Pigen af Orléans, se Jeanne Darc - Pigfinnede Fiske - Pighai, se Haier - Pighudede - Pighvar, se Flyndre - Pigment, se Farvestoffer under Art. Farve - Pignerol ell. Pinerolo - Pigrokke, se Rokke - Pigæble - Pihl, Carl Abraham - Pikant - Pike, se Blanke Vaaben - Pikkelhue - Piket (Hovedstyrke) - Piket (Kortspil) - Piki - Pikkelhering - Pikrinsyre. — Pikrat-Krudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maria med Kristi Lig paa Skjødet, stundom ogsaa
Kristi Lig understøttet af Engle.
Pietet (ligesom Pietà af lat. pietas),
Fromhed, Kjærlighed til Forældre, Slægtninge og
Velgjørere; Ærefrygt og Respekt for nedarvede
Traditioner osv.
Pietisme, en i Slutningen af det 17de Aarh.
opkommen Betegnelse for en da opblomstrende
Retning inden den evangeliske Kirke, der ikke var
tilfreds med den paa den Tid herskende blotte
Orthodoxi og strenge Fastholden ved Kirkens Lære,
men tillige krævede en mere levende tilegnet
Kristendom, som skulde bære sine Frugter i et sandt
kristeligt Liv. Navnet blev først brugt i
Leipzig om nogle unge Theologer, som var paavirkede
af Spener (s. d.) og fra 1689 begyndte at holde
opbyggelige Foredrag over det Nye Testamente.
Som rimeligt var, kunde Pietismen ikke i
Længden holde sig fri for Ensidigheder og
Overdrivelser, idet dens Tilhængere lagde en overdreven
Vegt paa en i det ydre fremtrædende streng
Fromhed, som bl. a. fik et Udtryk i Afholdenhed fra
„verdslige“ Fornøielser og tildels en paatagen,
hovedhængende Manér. Det kan dog ikke negtes,
at Pietismen gjorde ikke lidet godt ved at hindre
Kirken fra at stivne i en aand- og livløs
dogmatisk Orthodoxi. Pietismen kom især til at trives
ved Halles Universitet, hvor den bl. a.
repræsenteredes af en saa udmærket Mand som A. H.
Francke. I Danmark vandt den under Kristian
den sjette Indgang gjennem den tyske Hofprest
Bluhme og artede sig her i en om mulig endnu
mere affekteret Skikkelse end i Tyskland. Ved
Rationalismens Opkomst i den sidste Halvdel af
forrige Aarhundrede fortrængtes Pietismen. I
den nyeste Tid er den igjen fremstaaet i en noget
forandret Skikkelse.
Pietri, Joachim, fransk Statsmand, f. 1820,
tilhørte en ivrig napoleonistisk Slægt paa Korsika.
Han var fra 1848 Præfekt i flere franske
Departementer og blev 1866 Politipræfekt i Paris, i
hvilken Stilling han organiserede det franske
hemmelige Politi paa en hidtil ukjendt
fuldkommen Maade. Efter det andet Keiserdømmes Fald
forlod han Frankrige.
Pietro delle Vigne (udt. — vinje), se Petrus
de Vinea.
Pifferari, italienske Hyrder, som ved visse
Høitider besøger Rom og musicerer paa sine
Sækkepiber.
Pigafetta, Francesco Antonio, italiensk
Reisende, f. ca. 1481, d. 1534, uddannede sig som
Sjømand og Mathematiker og fulgte 1519—22
Magellan paa dennes Reise rundt Jorden. Efterat
han efter mange Farer og Gjenvordigheder med
17 Ledsagere var kommen tilbage til Spanien,
udgav han en Beskrivelse over Reisen, der vistnok
indeholder mange Feiltagelser og Fabler, men dog
er vigtig for Opdagelseshistorien.
Pigalle (udt. Pigall), Jean Baptiste, fransk
Billedhugger, f. 1714, d. 1785, studerede under
Lemoine og i Italien, blev senere kongelig
Billedhugger og tilsidst Rektor og Kansler ved
Akademiet. Af hans betydeligste Arbeider kan mærkes
det barokt, men fortræffeligt komponerede og
udførte Gravminde over Marskalken af Sachsen i
Thomaskirken i Strasburg samt Ludvig den
femtendes Statue i Rheims.
Pigault-Lebrun (udt. Pigaa Løbrøng),
Charles Antoine Guillaume, fransk Romanforfatter, f.
1753, d. 1835, slrev en Række Romaner, der i sin
Tid havde en særdeles stor Læsekreds, men nu
er næsten ganske forglemte. De mangler poetisk
Værd, men er let og kvikt skrevne. Han forfattede
ogsaa en „Frankriges Historie“ (8 Bd., 1823—28).
Pigen af Orléans, se Jeanne Darc.
Pigfinnede Fiske, Orden af Fiskenes Klasse,
har benet Skelet og udmærker sig ved, at de første
Straaler i Ryg- og Gatfinnen er uledede
Pigstraaler. Svæmmeblæren er lukket eller mangler.
Herhen hører Aborrer, Panserkindede, Krybefiskene,
Makrellen, Marulken, Berggylterne m. fl.
Pighai, se Haier.
Pighudede (Echinodermata), Klasse af
Straaledyrene, udmærker sig bl. a. ved en Udsondring af
kulsur Kalk i Hudens Celler i forskjellige, ikke fuldt
krystalliserede Former. Kalkafsondringen
fremtræder ofte som Pigge eller Knuder paa Hudens
Overflade. Herhen hører Sjøpølser, Sjøæbler
(Sjøpindsvin), Korstrold og Sjølilier.
Pighvar, se Flyndre.
Pigment, se Farvestoffer under Art. Farve.
Pignerol ell. Pinerolo, By i den italienske
Provins Turin, med 17,000 Indb., er Sæde for en
Biskop, har en smuk Kathedralkirke og livlig Handel
og Industri. Den var tidligere en vigtig Fæstning.
Pigrokke, se Rokke.
Pigæble (Datura Stramonium), Plante af
Søtviderfamilien, med hvid Krone og firerummet
Kapselfrugt, har stærkt giftige Frø, der paa sine
Steder benyttes som narkotisk Middel. I Norge
findes den kun forvildet.
Pihl, Carl Abraham, norsk Ingeniør, f. 1825
i Stavanger, uddannede sig i England og lagde
sig særlig efter Jernbanebygning; siden 1865 har
han været Jernbanedirektør. Han er mest bekjendt
som Opfinder af det saakaldte smalsporede
Jernbanesystem (se Jernbaner).
Pikant (fr. piquant), pirrende, stikkende; som
tiltrækker Nysgjerrigheden.
Pike, se Blanke Vaaben.
Pikkelhue, i Middelalderen en Hjelm, som ikke
var forsynet med Visir; den bares af Væbnere
og Fodtropper. I flere Arméer, især den tyske,
bruges en Hjelm, hvis Metalbeslag oventil ender
i en Spids, og som kaldes Pikkelhue.
Piket kaldes et Kompagnis Hovedstyrke, som er
opstillet nogle hundre Skridt bag en mindre Del
af Kompagniet, hvilken kaldes Feltvagt. Piketen
tjener til Understøttelse af og til Repli for Feltvagten.
Piket (fr. piquet, udt. pike), en egen Art
Kortspil for to Personer.
Piki, Længdeénheden i Grakænland, var
tidligere af tre forskjellige Størrelser, men er nu
efter det metriske Systems Indførelse = 1 Meter.
Pikkelhering, egentl. Spegesild, en
Spasmager i den ældre hollandske Komedie.
Pikrinsyre er Produktet af Salpetersyrens
Indvirkning paa Fenol- eller Karbolsyre. Den
krystalliserer i lysegule Blade, som er tungt
opløselige i koldt Vand, men let opløselige i varmt
Vand og Alkohol. Ved 122° C. smelter den, og
ved pludselig Opvarmning exploderer den. Dens
væsentligste Anvendelse er som gult Farvestof for
Uld og Silke samt til Pikrat-Krudt, der er et
heftigt Sprengstof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
