Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sturm, Christoph Christian - Sturm, Johannes von - Sturm, Julius Karl Reinhold - Sturt, Charles - Sturz, Friedrich Wilhelm - Sturzen-Becker, Oskar Patrik - Stutteri - Stuttgart - Stuv - Stüler, Friedrich August - Stüve, Johann Karl Bertram - Styffe, Karl Gustav - Stykkisholm - Styliter - Stylografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sturm
Sturm, Christoph Christian, tysk Salmedigter
og religiM Forfatter, f. i 740, d. 1786, studerede
i Jena og Halle og blev 1778 Prest i Hamburg.
Som faadan udmarkede han sig saavel ved sin
grundige Lardom og glimrende Veltalenhet, forn
ved sin grundtriftelige Vandel. Hans Salmer
har overalt vundet Indgang i Tyskland, og hans
Andagtsbiger er ligeledes Mit skattede.
Sturm, Johannes von, tysk Stolemcmd, f.
1507, d. 1589, studerede i Leiden og Lowen og
gik siden til Paris, hvor han holdt meget besigte
Forelasninger. Han grnndede et Gymnasium i
Strasburg, hvis Ry fnart udbredte sig overalt,
og indfirte stere vigtige Reformer i Skolevcrsenet.
Han afstedigedes imidlertid 1583 paa Grund af,
at han hyldede den reformerte L??re, men han
havde forinden opnaaet en faa stor Anfeelfe, at
man baade i og udenfor Tyskland i alle vigtige
Skoleanliggender indhentede hans Raad.
Sturm, Julius Karl Reinhold, tyst Digter,
f. 1816, studerede Theologi i Jena og blev 1851
Prest i eu Lcmdsbymenighed ved Schleiz. Han
har udgivet et stort Antal lyriske Digtsamlinger,
der udmcrrker sig saavel fra Formens som fra
Indholdets Side. Af disse kan navnes „Fromme
Lieder“, „Gedichte“, „Zwei Rosen“, „Neue fromme
Lieder und Gedichte“ og „Für das Haus“.
Sturt, Sir Charles, fremragende engelsk
Opdagelsesreisende, kom 1825 som Kaptein ved et
Infanteriregiment til Sidney og gik to Aar fe
nere paa en Forstningsexpedition til det indre
Australien, paa hvilken han gjorde fiere vigtige
Opdagelser; det famme Udfald havde hans anden
Reife 1829. 1844—45 foretog han fammen med
endel andre Videnstllbsmand en tredie Reise ind
i det ukjendte Fastland og oftdagede Cooperfloden.
De Strllblldser, han udftod, havde imidlertid til
Filge, at han ved sin Tilbagetomst blev ganske
blind. Han Mde 1869.
Sturz, Friedrich Wilhelm, tyst Filolog, f. 1762,
d. 1832, blev 1788 Profesfor i Veltalenhet, ved
Gymnasiet i Gera og 1803 Rektor i Grimma.
Foruden endel Overscrttelser af grafte Klassikere
strev han bl. a. „Etymologicum Græcæ linguæ
Gudianum“ og „Novæ annotationes ad
etymologicum magnum“.
Sturzen-Becker, Oskar Patrik, fvenfl Digter,
f. 1811. d. 1869, studerede i Upfala og havde eu
Tid offentlig Auscrttelse, men stog sig snart ude
luttende paa publicistiss Virksomhed og blev en
af „Aftonbladets“ Medarbeidere. Under Pseu
donymet „Orvar Odd“ udgav han stere kvitte
FortalllNger, som „Tre Septemberdagar i
Stockholm“, „Med en bit krita“, „Ur
Stockholmslifvet“ o. a. 1844 ndgllv han en lyrisk Digt
sllmling nuder Titelen „Min fattiga Sångmö“,
hvori der findes flere Sange af stor poetisk SkjM
hed. S. A. forlod han Sverige og tog Ophold
i KjMenhllvn, hvor han virkede dels forn Med
arbeider i forstjellige Blade og Tidsskrifter, dels
som Korrespondent til „Aftonbladet“. Kort fir
sin DM udgav han sine „Samlade arbeten“.
Sturzen-Beckers Arbeider er baade paa LyrikeNs
og Novellens Omraade noget af det bedste, den
nyere svenste Literatur har frembragt.
Stutteri, en Hestopdratningsllnstlllti det store.
Stuttgart, Kongeriget Würtembergs Hoved
stad, ligger i Narheden af Floden Neckar og taller
108,000 Indb. Byen er, med Undtagelfe af dens
aldste Del, regelmassig bebygget og deles af den
prcrgtige, 1100 m. lange Kongegade i to Dele,
den ivre og den nedre By. Af dens Bygnin
ger kan markes Restdensstottet, det gamle Slot,
Kronprinfens Palads, Stiftskirken (bygget
1436—90). Hofpitlllskirken og Garnisonskirken. Blandt
dens Kunst- og videnstabelige Anstalter maa mar
kes det kongelige Bibliothek, bestaaende af over
400,000 Bind og 3600 Haandstrifter, det kongelige
Privlltbibliothek (45,000 Bind), Mynt-, Kunst- og
Oldsamlingerne samt en permanent Kunstudstilling,
Byen har et Gymnasium, et Polyteknikum. et
Realgymnllsium, en Veterinarssole m. st. Den
er Landets Residensstad famt Scrde for stere
hiiere Inftitutioner. De vigtigste Ncrringsveie
er Handel og Industri; den sidste er ifar betyde
lig og omfatter en Mangde Gjenstande. Siden
1320 har den varet de würtembergste Fyrsters
Residens.
Stuv, en af Harald haardrcmdes Skalde, var
Islcrnder af Fidfel. Hans Kvad indeholder Be
retninger om Haralds Bedrifter forn Firer for
Varingerne i Myklegaard.
Stüler, Friedrich August, tyst Arkitekt, f. 1800,
d. 1865, uddannede sig under Schinkel og blev
1880 Hofbygningsinspektir i Berlin. To Aar
fenere anfaltes han forn Direktir for Slotsbyg
ningskommissionen. Foruden en Ratte af fmag
fulde Privlltbygninger i Berlin og Omegn, har
han leveret Tegninger til Fuldfirelfen af Vinter
paladset i Petersburg, til det nye Muséum i
Berlin, BMen i Frankfurt a. M, Nationalmuséet
i Stockholm m. fl. Ligeledes er en Mangde
Kirker byggede efter hans Tegninger, deriblandt
Nikolaikirken i Potsdam.
Stüve, Johann Karl Bertram, hannoveranst
Statsmand, f. 1798, d. 1872, studerede i Berlin
og Göttingen og blev 1820 Advokat i Osnabrück.
Efter en Tid at have varet Borgermester famme
steds, udncrvntes han 1848 til hannoveranss In
denrigsminister og sigle som saadan at gjennem
fire flere Reformer. Han fatte sig bestemt imod
Preussens Enhedstanke, men maatte 1850 trade
ud af Regjeringen.
Styffe, Karl Gustav, fvenst Historiker, f. 1817,
studerede i Upfala og fit 1843 Anfcrttelfe ved
Rigsartivet i Stockholm. 1864 blev hau Biblio
thetar ved Universitetet i Upsala. Hans Skrifter:
„Bidrag till Skandinaviens historia ur utländska
arkiver“ og „Skandinavien under unionstiden“
er af betydeligt Værd.
Stykkisholm, Handelsplads i det vestlige
Island.
Styliter, SMehelgener, endel kristelige Ere
miter, forn opstod i firste Halvdel af det ste Aarh.
De fandt itte det almindelige Eneboerliv strengt
not, hvorfor de opslog sin Bolig paa HM SMer.
Stifteren Simeon holdt faaledes til paa en SMe,
som var over 22 m. hii og itte stort mere end
1 m. i Omfang oventil. Her levede han i 30
Aar og crredes nasten som en Halvgud.
Stylografi, en af Schøller i Kjibenhavn op
funden Radérmethode, forn bestaar i, at Tegnin
gen ridses med en fpids Naal i et paa en Plade
udstMt Lag LEtsegrund, som er bedatlet med
Silvpulver, hvorefter der dannes en Kobbermatrice
derover ved Udfcrlding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
