Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven 329
faa, med kvem Welhaven var Dus. Det er fortalt (G. Gran : Norges dæm
ring, S. 99), at de tre Venner Welhaven, Langberg og Dunker maatte
nøje sig med at have én Livkjole sammen-, dette P’ællesskab var dog ikke
¦et Ejendomsfællesskab, men bestod deri, at Dunker kavde kjøbt og betalt
Kjolen, Welhaven som den mest udbudne brugte den hyppigst, og Lang
berg laante den undertiden. I 1832 skrev Dunker til Bin Moder fra Kri
stiania: «Jeg lever meget godt og fornøjet, skjønt meget indgetogent,
<ia jeg aldeles ingen ser uden Welhaven, der spiser til Middag sammen
med mig. Jeg har ogsaa fuldkommen nok med ham og holder hjertelig
af ham.» Venskabet og Omgangen mellem Dunker og Welhaven vårede
ved, helt til begges Sygelighed i varene hindrede Samkvemmet, og
navnlig vankede Welhaven meget hos Dunker baade i dennes Hus i Byen
og paa hans Landsted paa IVlalmsen (Vilhelmine Ullmann: Fra "lvveaarene,
S. 88, 90). I et bittert Øjeblik (i Juni 1843) kunde nok Dunker skrive:
«Noget rigtigt varmt Hjertevenskab er der ikke imellem os, og jeg troer
næppe, Welhaven kan føle saadant» (Tilskueren 1893, 3. 559). Men senere,
naar han talte om sin Ungdom, kunde han sige: «Jeg elskede Welhaven
som en Kjæreste», (meddelt af hans Datter, Fru Matkilde Schjøtt), og i
1860 glædede han sig ved at fortælle Chr. Winther, at Welhaven havde
kaldt dem sine «to kjæreste Venner» (Breve fra og til Christian >Vintker,
S. 105). I et utrykt Brev fra 1866 karakteriserer kan deres Ungdoms
forhold saaledes: «Welhaven kuede mig ved sin tidlige Modenhed og
overmee^ti^e Fremtræden, og jeg var kun hans Drabant. Men han ejede
mit hele Hjerte, og jeg var altid rede til at gaa i Ilden for ham.» Der
findes fra Samtidige mange lignende Vidnesbyrd om den kuende Ind
flydelse, WTelhaven kavde paa sine Omgivelser, og selv om hans Venner
ikke alle følte sig som hans «Drabanter», saa de dog i ham en literær
Fører i den Strid, som fvldte Zo-^arene. Det var den NBtketi3ke «In
telligents», som samlede sig om ham til Kamp mod «li.aakeden». J. B.
Halvorsen har i en efterladt Optegnelse gjort opmærksom paa det mærke
lige Forhold, at flere af «Intelligentsens» dygtigste Talsmænd i den Wel
haven-Wergeland’ske Strid kar faaet sin Skolecpdragelse i Bergen og i
Skien, hvor de i Overlærer Sagen og Rektor Ørn havde to Lærere, af
hvilke den første fra Bakkehusets literære Cirkel havde modtaget en helt
i^ennem N3tketisk I^dviklin^, og den Bidßte stod paa den klassiske Dan
nel3e3 Holdepunkt; begge kavde desuden den bestemt udprægede Per
sonlighed, som ofte har en mere kultiverende Indflydelse end den egent
lige Lærdom. Fra Bergens Skole udgik ikke bare WTelhaven, men ogsaa
Fr. Stang, P. A. Jensen, C. Fougstad, W. Xono^v o. fl.; tra 3kienß Skole
navnlig P. A. Munch og Schweigaard. Mod denne Kreds stod det Parti,
hvis anerkjendte Høvding Henrik Wergeland var.
Da Melkaven kom til Trißtiania i 182 Zfor at dlive 3tudent, kunde
kan ikke und^aa 3trax at komme i LerGreiße med 3in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
