Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
det, jeg véd det, Du mente det godt, men det
blev vendt til det onde, og han elskede min lille
Pige og fride til hende; hvor turde han gøre
det!»
Rudolph rejste sig hurtig op.
«Fride han til hende! Nej, Onkel, det. er
ikke sandt, det kan aldrig i Evighed hænge rigtig
sammen . . .; ser Du, jeg har svoret at stole paa
ham, at tro blindt paa hans Hæderlighed — og
det vil jeg! Han har. aldrig frit til Doris, det
maa bero paa en Fejltagelse; han vidste, at han
ikke kunde faa hende; selv jeg, der elsker ham
mere end en Broder, jeg kunde ikke ønske det
Parti, hvor ædel og god han end er; jeg sætter
Troen over Lykken, og, ser Du, Onkel, selv
Lykken kan ikke frelses, naar Troen er forskellig,
og derfor maa vi alle være kærlige og gode imod
Doris; Kærlighed kan maaske vinde hende tilbage
for Familien, Kamp og Haardhed fører hende
nærmere til ham.»
«Du taler som en Taabe, Rudolph. Tror Du,
Barnet vilde sige, at han havde frit til hende,
naar det ikke var sandt? Saadan en Paastand
kommer en ung Pige ikke med uden Grund.»
«I almindelige Tilfælde ikke, men her har
Doris alligevel taget fejl. Tror Du, at Meyer
holdt sig saa fuldkommen borte fra den Pige, han
aabenlyst havde bejlet til? Et saadant Skridt gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
