Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
ikke karrig, men fornuftig, det burde hun indse,
og ikke maale mig med Foragt, som om jeg var
en Gnier.»
Elise sad ved Vuggen, Anna sov og smilte
i Søvne.
«Hvor han talte haardt, han véd, hvortil
jeg bruger Pengene . . . Aa, hvor tungt, at han
ikke kan sætte sig i mit Sted . . . Mændene
blive -aldrig udsatte for saa haard en Prøve, som
vi Kvinder, deres Hjærte er anderledes end vort,
hvem kan sige nej til en udstrakt bedende Haand,
naar man selv har Husly, Føde og Klæder —
naar ens eget Barn sover i en lun og blød Vugge ?
— jeg kan det ikke. To nøgne smaa Børn . . .
Nej . . . hvor det dog er tungt at leve!»
Hun skjulte sit Ansigt ved Barnets Bryst
og græd. Saaledes sad hun en Stund, saa rejste
hun sig, gik hen til Vinduet, støttede sin Pande
mod Ruden og stirrede ud; men Tanken fulgte
ikke Blikket — hun saa intet, hun følte kun en
ulidelig aandelig Smerte.
Hun gik til hans Skrivebord og saa paa
hans Portræt:
«Hvor har Du Hjærte og Mod til at lukke
min Haand for Barmhjærtighed, Du, der er god
og kærlig?» spurgte hun højt og trykkede hans
Billede mod sine Læber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
